Rummelig fritidsbolig med plads til den store familie. Huset fremstår i flot stand og er blevet gennemgribende moderniseret med bl.a. nye gulve, nyt køkken, nye vinduer og ny træbeklædning. Ekstra isolering og generelt gode isoleringsforhold samt to lydsvage varmepumper med WIFI-modul gør ejendommen yderst anvendelig på alle tider af året. Husets 100 m2 bolig er optimalt indrettet med central opholdsstue, der suppleres af flot køkken, pænt flisebadeværelse, fire soveværelser samt entre.
Huset ligger på en nem og overskuelig grund udlagt som solrig græsplæne, der breder sig fra huset mod syd og vest. Omkring i haven er der spredte beplantninger og mod naboer og vej tættere randbeplantning. Haven kan nydes i fulde drag fra stor, sydvendt og velafskærmet fliseterrasse med elektrisk markise. Denne terrasse suppleres af endnu en stor fliseterrasse, med nye fliser, mod nordvest. Fra den lille vej leder stor indkørsel, med nye fliser, til rummelig garage med et væld af anvendelsesmuligheder.
Ejendommen har en yderst fredelig beliggenhed i lukket vejområde kun godt 900 m fra stranden. Fra huset er der også kort afstand til de to store, fredede naturoplevelser A.P. Møller Grunden og Rågegården ligesom at den lokale købmand i Rågeleje er indenfor gåafstand.
Ejendommen indeholder:
Lys opholdsstue med spiseplads, brændeovn, varmepumpe, store, vestvendte vinduespartier samt fløjdøre til sydvendt terrasse. Pænt, lyst køkken med god skabsplads, alt i hvidevarer, varmepumpe samt udgang til stor, nordvestvendt terrasse. Indbydende flisebadeværelse med vaskemaskine og stor bruseniche. To rummelige soveværelser samt to mindre værelser. Lille vindfang samt entre/mellemgang med god skabsplads.
Super charmerende fritidshus på en skøn, kuperet naturgrund i lukket vejområde ikke langt fra stranden. Huset har loft til kip samt et indbydende interiør og er de senere år opgraderet med bl.a. nyt køkken og badeværelse samt nye vinduer og døre.
Indflytningsklart fritidshus på lille, lukket vej kun godt 900 m fra stranden. Pragtfuld grund med skønne beplantninger, store terrasser samt flere hyggekroge. Indbydende interiør med loft til kip og godt lysindfald gennem flere ovenlysvinduer.
På lille, blind vej i lukket vejområde er denne lyse og indbydende fritidsbolig beliggende. Huset ligger på en dejlig, solrig grund, der kan nydes fra et væld af terrasser omkring huset. Fra huset er der kort afstand til stranden og grundejerforeningens strandgrund.