Yderst helårsanvendelig fritidsbolig i udkanten af Gilleleje og med den skønneste udsigt over landskabet mod syd. Huset har store, lyse rum og de 114 m2 bolig suppleres af ca. 22 m2 sydvendt udestue. Meget gode isoleringsforhold, firelags termoruder, masseovn samt varmegenindvendingsanlæg gør huset yderst anvendeligt på alle tider af året. Husets hjerte er opholdsstuen med spiseplads og åbent køkken. Dette suppleres af den sydvendte udestue, to soveværelser, walk'in closet, flisebadeværelse, gæstetoilet, stort bryggers og møblerbar entre.
Haven er dejligt nem, afskærmet fra vejen af hæk og udlagt som solrig græsplæne med enkelte, spredte buske og træer. I forbindelse med huset er der overdækket terrasse og på grunden stor carport med indbyggede udhuse. I grundens sydlige ende giver forhøjet udsigtspunkt rig mulighed for at nyde den fantastiske panoramaudsigt over landskabet.
Huset er beliggende i udkanten af Gilleleje kun få skridt til den skønne, fredede natur ved Gilbjerg Hoved, hvor der er nedgang til stranden samt hyggelig sti til Gilleleje centrum. Centrum, med det hyggelige bymiljø og de mange spisesteder, er det også muligt at nå via cykelsti lige fra ejendommen.
Ejendommen indeholder:
Rummelig opholdsstue med finsk masseovn og udgang til sydvendt havestue. Åbent køkken med god skabsplads, alt i hvidevarer samt en fin spiseplads. Lys havestue med udgang til haven og et skønt kig mod syd. Stort forældresoveværelse med adgang til walk'in closet. Rummeligt børne-/gæsteværelse. Flisebadeværelse med spabad og bruseniche. Gæstetoilet. Stor, møblerbar entre/fordelingsgang. Stort bryggers med vaskemaskine, god skabsplads og udgang til haven.
Højtliggende på en nem og solrig grund ligger dette indbydende og indflytningsklare fritidshus. Fredelige omgivelser på lille, blind grusvej kun 500 m fra stranden. Stemningsfuldt interiør, kæmpestore terrasser samt isoleret udhus med ekstra sovepladser.
Gedigen og helårsanvendelig fritidsbolig nær de fredede områder ved Nakkehoved. Dejlig nem og solrig grund med spredte beplantninger, bl.a. Rododendrons, samt flere skønne terrasser. Lyst interiør med bl.a to store stuer, stort soveværelse og pænt, åbent køkken.
I fredeligt, lukket vejområde kun godt 700 m fra stranden ligger dette store og velindrettede Kalmar fritidshus fra 1993. Den skønne grund er dejligt ugenert, letskrånende mod sydvest og udlagt med lidt solrig græsplæne og ellers som ren naturgrund.