Fritidshus - SOLGT

Charmerende, sortmalet fritidshus med store terrasser

Stemningsfuld fritidsbolig med sortmalet træbeklædning og hvide sprossevinduer. Husets interiør fremstår yderst indbydende med hvidmalede lofter og vægge samt lyse trægulve. Ejendommen er oprindeligt fra 1966 men i 2006 om- og tilbygget, så huset praktisk talt står som fra dette år. Indretningen har givet plads til hyggelig opholdsstue, åbent køkken, tre gode soveværelser, luksusbadeværelse med spa samt en lille entre.
 
Grunden er dejligt ugenert og henligger som nem græsplæne med god, tæt randbeplantning mod naboer og vej. Beplantningerne skaber flere hyggelige lækroge omkring i haven, hvor der er rig mulighed for at nyde solen samt den fred og ro, der hersker i området. Haven kan desuden nydes i fulde drag fra stort træterrasseanlæg orienteret mod syd og vest.
 
Huset er beliggende i et fredeligt, lukket vejområde og fra ejendommen leder områdets små, hyggelige sommerhusveje og stier de godt 1.500 m til stranden. Indenfor gåafstand fra ejendommen finder man desuden de to store, fredede naturområder A.P. Møller Grunden og Rågegården.
 
Ejendommen indeholder:
Hyggelig opholdsstue med brændeovn, varmepumpe og fløjdøre til terrasseanlægget. Nydeligt køkken i åben forbindelse med stuen. To store soveværelser samt endnu et mindre soveværelse. Flot badeværelse med spabad, væghængt toilet samt afskærmet bruseniche. Lille entre.

Ikke til salg
Boligareal
75 m2
Værelser
4
Byggeår
1966
Ejerudgift pr. md.
1.967
Grundareal
1.256 m2
Udhus
7 m2
Garage
-
Carport
-
Afstand til strand
ca. 1.500 m
Boliglån
vores

Lignende ejendomme