Fritidshus

Rågelejehuset - arkitekttegnet fritidshus nær stranden

Velindrettet og rummelig fritidsbolig på en skøn hjørnegrund ikke langt fra stranden. Den arkitekttegnede ejendoms rene linjer og fine proportioner leder tanken hen mod funkisstil. Huset har et lyst og indbydende interiør og i stuen giver store vinduespartier et skønt lysindfald samt et smukt kik til den dejlige grund. Ejendommen indeholder bl.a. rummelig opholdsstue, pænt, åbent køkken, flisebadeværelse, tre soveværelser og lille depotrum.
 
Huset er beliggende på en velbeplantet grund med flere hyggelige lækroge og skyggefulde pletter. Haven kan nydes i fulde drag fra store fliseterrasser der omkranser ejendommen mod syd, øst og vest. Mod vest og syd er terrasserne overdækkede og mod syd er der desuden udepejs. I havens vestlige ende er tidligere garage indrettet til et rigtigt godt anneks med god mulighed for ekstra sovepladser, Her er der også flisebelagt parkeringsareal i forbindelse dobbelt carport. Øst for fritidshuset er der udhusbygning, hvor der ligeledes er overnatningsmuligheder.
 
Fra ejendommen er der mindre end 250 m, ad den lille sti Ballekilde, til skøn badestrand. Der er heller ikke langt til Rågeleje Strandpromenade ligesom at de smukke, fredede lyngbakker ved Heatherhill er indenfor gåafstand.
 
Ejendommen indeholder:
Stor, lys opholdsstue med spiseplads, pejseindsats samt fløjdøre til sydvendt terrasse og skydedørsparti til vestvendt terrasse. Pænt køkken med god skabsplads og i åben forbindelse med stuen. Rummeligt forældresoveværelse samt yderligere to gode værelser. Flisebadeværelse med bruseniche. Lille depotrum med vaskemaskine. Entre/mellemgang med garderobeplads. Der er mulighed for ekstra sovepladser i stort anneks, der suppleres af endnu et lille anneks.

2.495.000 kr.
Boligareal
90 m2
Værelser
4
Byggeår
1969
Ejerudgift pr. md.
2.638
Grundareal
1.207 m2
Udhus
9 m2
Garage
21 m2
Carport
-
Afstand til strand
ca. 250 m
Boliglån

kontakt mig venligst omkring denne sag

Morten Bergerud

          
I forbindelse med min bestilling af en fremvisning, accepeterer jeg, at mægler modtager og registrerer mine kontaktoplysninger i kundekartoteket til behandling af henvendelsen.
vores

Lignende ejendomme