Hyggeligt, sortmalet bjælkefritidshus med sprossevinduer og tagpap. Stemningsfuldt interiør med loft til kip og blotlagte loftsbjælker. Huset er ikke det største, men rigtigt godt indrettet med hyggelig stue, funktionelt køkken, to fine værelser samt badeværelse med god bruseniche.
Huset er beliggende på en skøn hjørnegrund, der henligger som en pragtfuld oase med masser af solrig græsplæne samt et væld af varierede beplantninger. Mod naboer og vej skærmer tæt randbeplantning, hvilket skaber et dejligt, ugenert miljø i haven. I forbindelse med huset er der stort, afskærmet fliseterrasseanlæg mod syd og vest. Terrassen giver adgang til stor havepavillon, holdt i samme stil som fritidshuset, der giver rig mulighed for at nyde udendørslivet, selv når vejret ikke arter sig. I haven er der desuden legehus samt fritliggende udhus, i forbindelse med hvilket der er udendørs brus.
Fra ejendommen er der kun godt 400 m til stranden, hvor der er store, offentlige friarealer. Desuden er der samme korte afstand til den skønne, fredede A.P. Møller Grund med dens smukke natur. Der er ikke langt til offentlig transport og dagligvareindkøb kan klares i Blistrup eller Smidstrup, godt 2 km væk.
Ejendommen indeholder:
Hyggelig opholdsstue med brændeovn, varmepumpe, spiseplads samt fløjdøre til terrasseanlægget. Funktionelt køkken med lyse elementer. To gode soveværelser. Badeværelse med flisegulv og flisebeklædt bruseniche. Lille entre med garderobeplads.