Charmerende, sortmalet fritidshus på en skøn, kuperet naturgrund. Huset er oprindeligt fra 50'erne men gennem årene til- og ombygget, så ejendommen i dag fremstår tidssvarende og indflytningsklar. Interiøret er overalt indbydende med hvide vægge, hvidtonede lofter og lyse gulve. Den kuperede grund har medvirket til, at ejendommen er i forskudt plan, hvilket medvirker til at skabe et helt specielt miljø i huset.
Den store grund henligger som ren naturgrund med et væld af varierede buske og træer. Mod naboer og den lille vej er der tættere randbeplantning. Huset er omgivet af store terrasser, hvilket giver rig mulighed for at nyde solen hele dagen lang. Ud mod den lille vej er der stor carport med indbygget udhus og anneksværelse.
Huset er beliggende på en lille, stille grusvej godt 1.200 m fra stranden. Fra ejendommen leder små hyggelige grusveje og stier desuden direkte til Heatherhills skønne, fredede natur. Dagligvareindkøb kan klares hos den lokale købmand i Rågeleje og til offentlig transport mod Helsinge og Tisvildeleje er der ca. 1.000 m.
Ejendommen indeholder:
Rummelig opholdsstue med brændeovn og fløjdøre til sydvendt terrasse. Indbydende køkken med alt i hvidevarer, god skabsplads, flisegulv og spotlys i loft. Meget stort soveværelse med udgang til terrasseanlægget. Godt børne-/gæsteværelse. Pænt badeværelse med flisebeklædt bruseniche og vaskemaskine. Entre med flisegulv, spotlys i loft og udgang til overdækket terrasse.
Indbydende og indflytningsklar fritidsbolig på en lille, stille grusvej godt 1.000 m fra stranden. Skøn, sydvendt grund med et væld af varierede beplantninger, stor, solvenlig terrasse samt hyggelig havepavillon. Lyst interiør og god indretning med bl.a 3 soverum.
For enden af lille, blind vej og direkte til landzone ligger dette velindrettede fritidshus. Husets 58 kvm. bolig suppleres af ca. 15 kvm. sydvendt havestue. Haven er udlagt som nem og solrig græsplæne med spredte beplantninger samt stor træterrasse mod syd.
Stor, indbydende fritidsbolig i fredelige omgivelser 1.300 m fra stranden. Dejlig ugenert grund med masser af solrig græsplæne samt kæmpestort træterrasseanlæg mod syd. Husets 96 kvm. bolig suppleres af 29 kvm. udestue og 20 kvm. integreret garage.
I fredelige omgivelser nær Gilbjerg Hoved ligger dette charmerende bjælkefritidshus med indbydende og stemningsfuldt interiør samt stort, fritliggende anneks. Dejlig grund med et væld af varierede beplantninger, der kan nydes fra terrasser ved både hus og anneks.