Fritidshus

Spændende fritidsbolig med lyst og indbydende interiør

Gedigen fritidsbolig med et spændende udtryk og en veldisponeret indretning. Huset har overalt loft til kip med en blotlagt spærkonstruktion, hvilket medvirker til at skabe et åbent miljø i huset. Store vinduespartier samt glas i gavltrekanter giver desuden et skønt lysindfald i ejendommen. Ejendommen er oprindeligt fra 1970 men gennem årene godt vedligeholdt og opgraderet med bl.a. nyt tag med ekstra isolering i 2014. Huset indeholder rummelig opholdsstue med åbent køkken, tre gode soveværelser, flisebadeværelse samt entre.
 
Grunden er dejligt nem og henligger som solrig græsplæne med enkelte spredte træer og buske. Haven kan nydes fra flere terrasser bestående af: Overdækket fliseterrasse mod syd, afskærmet træterrasse mod vest samt afskærmet træterrasse mod nordøst. I haven er der desuden hyggeligt udhus, med mulighed for indretning af anneksværelse, samt et fritliggende, ældre udhus.
 
Ejendommen har en yderst fredelig beliggenhed på lille, stille vej i roligt, lukket vejområde kun godt 1.000 m fra stranden. Turen dertil kan tilbagelægges via områdets små, hyggelige sommerhusveje og stier. I gåafstand fra huset findes også de to store, fredede naturområder, A.P. Møller Grunden og Rågegården, der giver skønne naturoplevelser på alle tider af året. Den lokale købmand er kun en kort cykeltur væk og til offentlig transport er der mindre end 500 m.
 
Ejendommen indeholder:
Lys opholdsstue med varmepumpe og brændeovn, spiseplads, store, sydvendte vinduespartier samt udgang til den overdækkede terrasse mod syd og til den vestvendte terrasse. Åbent køkken med god skabsplads samt alt i hvidevarer. To lyse soveværelser samt mindre værelse, til hvilket der er adgang fra den overdækkede terrasse. Flisebadeværelse med bruseniche. Lille entre med flisegulv samt vaskemaskine og tørretumbler.

1.995.000 kr.
Boligareal
69 m2
Værelser
4
Byggeår
1970
Ejerudgift pr. md.
1.957
Grundareal
1.272 m2
Udhus
7 m2
Garage
-
Carport
-
Afstand til strand
ca. 1.100 m
Boliglån

kontakt mig venligst omkring denne sag

Morten Bergerud

          
I forbindelse med min bestilling af en fremvisning, accepeterer jeg, at mægler modtager og registrerer mine kontaktoplysninger i kundekartoteket til behandling af henvendelsen.
vores

Lignende ejendomme