Hyggeligt, sortmalet fritidshus med store terrasser og et stemningsfuldt interiør. Husets boligareal på 39 m2 suppleres af tilbygning med to store værelser - denne tilbygning er dog ikke registreret/godkendt. Interiøret er overalt lyst og i den hyggelige stue er der loft til kip med blotlagt spærkonstruktion. Stuen er husets hjerte og suppleres af åbent køkken, disponibelt rum, badeværelse samt de to værelser i tilbygningen.
Huset ligger på en stor, naturpræget og relativt vildtvoksende grund. Her er både mere åbne arealer samt områder beplantet med et væld af varierede buske og træer. Grunden kan nydes fra stort, vestvendt og delvist overdækket træterrasseanlæg i forbindelse med huset. På grunden er der desuden fritliggende udhus.
Ejendommen er beliggende i naturskønne omgivelser ikke langt fra Tuemosernes dejlige natur. Her er heller ikke langt til Rågelejes andre naturoplevelser og dagligvareindkøb ligesom at stranden kun er godt 900 m væk.
Ejendommen indeholder:
Hyggelig opholdsstue med varmepumpe og brændeovn, spiseplads samt flere udgange til haven. Lille, lyst køkken i åben forbindelse med stuen og med udgang til den overdækkede del af terrasseanlægget. Disponibelt rum med god opbevaringsplads. Badeværelse med bruseplads. To lyse soveværelser, hvortil der er adgang fra terrasseanlægget.
Køber skal påregne at etablere nyt nedsivningsanlæg, da det nuværende er udtjent.
Velindrettet fritidsbolig med en fredelig beliggenhed for enden af lille stikvej. Huset ligger på en dejlig, ugenert grund med godt solindfald og god, varieret beplantning. Huset fremstår med indbydende interiør, pænt køkken og bad samt tre gode soveværelser.