Flot og indflytningsklart fritidshus med en rigtig fin indretning, hvor rummelig stue og åbent køkken danner et naturligt midtpunkt og suppleres af tre soveværelser, flot badeværelse og stor entre. Interiøret er overalt lyst og venligt med hvidtonede gulve og lofter samt hvidmalede vægge. Huset er udvendigt træbeklædt i 2021 med træ behandlet efter Shou Ban Sugi metoden, hvilket giver et spændende udtryk og en forlænget holdbarhed. Fornuftige isoleringsforhold og varmepumpe gør ejendommen velegnet til brug på alle tider af året.
Haven er dejligt nem, letskrånende mod vest og udlagt som solrig græsplæne. God randbeplantning afskærmer mod naboer, hvilket skaber et dejligt, ugenert miljø i haven. Haven, og solens stråler, kan nydes i fulde drag fra stort, sydvendt træterrasseanlæg fra 2021. I forbindelse med terrassen er der etableret velafskærmet udendørs brus. I haven er der god plads til leg og boldspil ligesom der er nedgravet trampolin til børn og barnlige sjæle.
Huset har en skøn beliggenhed på lille, blind vej i lukket vejområde. Nabolaget er kendetegnet ved grønne kiler mellem husene, hvilket skaber et helt specielt miljø i området. De grønne kiler leder også afsted mod nedgangen til stranden ved "Slugten", hvortil der er godt 900 m. Ved stranden skaber bølgebrydere små sandlaguner, hvilket skaber gode badebetingelser for børn. Fra huset er der desuden ikke langt til Heatherhills fredede lyngbakker ligesom dagligvareindkøb og offentlig transport er indenfor gåafstand.
Ejendommen indeholder:
Stor, lys opholdsstue med varmepumpe og spiseafdeling samt fløjdøre, både til den sydvendte terrasse og til haven mod vest. Indbydende, åbent køkken med alt i hvidevarer. Tre rummelige soveværelser. Flot flisebadeværelse fra 2022 med bruseniche. Entre med flisegulv, vaskemaskine samt god skabsplads.
På en helt unik natur/skovgrund, med masser af smukke beplantninger, ligger denne indbydende fritidsbolig. Omgivelserne er meget fredelige, lille, blind grusvej kun godt 800 m fra stranden. Interiøret er lyst og indbydende med flot køkken og pænt bad.
Gedigen og helårsanvendelig fritidsbolig nær de fredede områder ved Nakkehoved. Dejlig nem og solrig grund med spredte beplantninger, bl.a. Rododendrons, samt flere skønne terrasser. Lyst interiør med bl.a to store stuer, stort soveværelse og pænt, åbent køkken.
På en lille, blind grusvej og på den mest eventyrlige grund man kan forestille sig ligger dette charmerende og stemningsfulde fritidshus. Den store grund er smukt omkranset af store Rododendrons og mod nord henligger grunden som skov med majestætiske træer.