Fritidshus

Nybygget Jeppesen bjælkehus i 2. række til Plantagen

På lille, lukket vej i 2. række til Hornbæk Plantage er dette flotte Jeppesen bjælkehus fra Planet Huse beliggende. Huset har et charmerende eksteriør med sortmalet træbeklædning, hvide sprossevinduer, sorte betontagsten samt zink tagrender. Interiøret er yderst indbydende med hvidmalede trælofter og trævægge samt børstet eg plankegulve. Husets 137 m2 bolig er godt udnyttet og har givet plads til stor opholdsstue med spiseafdeling, alkove og hems, flot, åbent køkken, fire soveværelser, to badeværelser samt entre/bryggers.
 
Den smukke grund henligger som solrig græsplæne, der kun brydes af enkelte, skønne beplantninger, Mod naboer og vej skærmer tæt randbeplantning, hvilket skaber et dejligt, ugenert miljø i haven. Omkring huset, mod syd, øst og vest, smyger stort terrasseanlæg, af Cumaro træ, sig rundt. Mod øst og vest er terrasseanlægget delvist overdækket, ligesom at der mod vest desuden er udekøkken. Ud mod den lille vej er der parkeringsområde belagt med granitskærver, hvorfra der er sti til huset.
 
Fra den skønne beliggenhed i 2. række til Plantagen er der ca. 500 m til stranden, mens Hornbæk centrum og havnen kan nås via en skøn cykeltur gennem Plantagens små stier. Der er ikke langt til nærmeste busstoppested mens Saunte trinbræt er ca. 1 km væk.
 
Ejendommen indeholder:
Stor, dejlig opholdsstue med spiseafdeling, varmepumpe, alkove og hems samt flere fløjdøre til terrasseanlægget. Indbydende, åbent køkken med bordplade i egetræ, Qooker, alt i hvidevarer, god skabsplads samt udgang til terrasseanlægget mod øst. Stort forældresoveværelse hvorfra der er adgang til eget badeværelse med afskærmet bruseniche samt gulvvarme i flisegulv. Yderligere to rummelige soveværelser samt mindre soveværelse. Endnu et indbydende badeværelse med afskærmet bruseniche samt gulvvarme i flisegulv. Entre/bryggers med flisegulv, vaskemaskine, bordplade i egetræ samt god skabsplads.

Åbent hus
07-06-2020
13:00 - 13:30


5.495.000 kr.
Boligareal
137 m2
Værelser
5
Byggeår
2020
Ejerudgift pr. md.
3.870
Grundareal
1.148 m2
Udhus
-
Garage
-
Carport
-
Afstand til strand
ca. 500 m
Boliglån

kontakt mig venligst omkring denne sag

Bertel Krog

          
I forbindelse med min bestilling af en fremvisning, accepeterer jeg, at mægler modtager og registrerer mine kontaktoplysninger i kundekartoteket til behandling af henvendelsen.
vores

Lignende ejendomme