Stor, vinkelbygget fritidsbolig beliggende på en stor, dejlig naturgrund med gåafstand til stranden og flere skønne naturområder. Den murede fritidsbolig er fra slutningen af 70'erne, den fremstår gedigen samt med en god indretning og dejligt store rum. Der skal dog forventes nogen opgradering for at skabe en 100% tidssvarende bolig.
Den store hjørnegrund henligger som skøn natur. Her er områder med solrig græsplæne, der omkranses af masser af beplantning med et skovpræget udtryk. I forbindelse med huset er der stor udhusbygning, tidligere stald, med et væld af anvendelsesmuligheder, samt endnu en mindre udhusbygning. Grundens størrelse giver mulighed for udstykning til i alt 3 matrikler.
Fra ejendommen er der godt 1.100 m til stranden og endnu kortere afstand til de to store fredede naturoplevelser, A.P. Møller Grunden og Rågegården. Her er ikke langt til offentlig transport og dagligvareindkøb kan klares i Blistrup, godt 2 km væk.
Ejendommen indeholder:
Lys opholdsstue med loft til kip, brændeovn, spiseafdeling samt fløjdøre til haven. Rummeligt køkken med spiseplads og udgang til haven. Tre rummelige soveværelser. Stort badeværelse med væghængt toilet, afskærmet bruseniche samt gulvvarme i flisegulv. Bryggers med egen indgang. Stor entre med skabsvæg. Gæstetoilet.
Yderst indbydende fritidsbolig oprindeligt fra 1978, men gennem årene godt vedligeholdt og opgraderet, så ejendommen i dag fremstår tidssvarende og indflytningsklar. Pragtfuld grund med skønne beplantninger og et 120 m2 stort terrasseanlæg i hårdt træ.
Stor, velisoleret fritidsbolig med den smukkeste udsigt over landskabet mod syd. Kun få skridt fra Gilbjerg Hoveds skønne, fredede natur, hvorfra der er sti til Gilleleje centrum. Nem grund, udlagt som solrig græsplæne med lidt spredte træer og buske.
På lille, stille vej ligger dette hyggelige fritidshus med stor udestue med pool. Haven er dejligt ugenert med både solrig græsplæne og spredte beplantninger. Omkring huset er der flere skønne terrasser, hvor solens stråler kan fanges hele dagen lang.
Kun 700 m fra stranden ligger denne spændende fritidsbolig med skønt lysindfald og et yderst indbydende interiør. Den pragtfulde have henligger som en skøn oase med et væld af smukke beplantninger, der kan nydes fra ejendommens mange terrasser.