Fritidshus

Flot, renoveret fritidshus direkte til de åbne marker

147 m2 stor, gedigen fritidsbolig med en skøn beliggenhed til de åbne marker. Ejendommen er højtliggende på en let sydskrånende grund og fra både hus og terrasser er der en smuk udsigt over landskabet og de fredede gravhøje mod sydvest. Den helårsanvendelige ejendom er oprindeligt fra 1973 men gennem de senere år gennemgribende renoveret og opgraderet, så ejendommen i dag fremstår i flot stand. Huset har bl.a. fået nye gulve, to nye køkkener, to nye badeværelser, nye terrasser og meget mere. Ejendommen er indrettet med to selvstændige beboelser, begge med stue, køkken, to soveværelser og badeværelse, så huset er optimalt til to familier, der ønsker et fælles fristed, eller evt. til to generationer.
 
Den mere end 2.000 m2 store hjørnegrund har god randbeplantning mod naboer og vej, men åbner sig op mod det bølgende landskab mod sydvest. I haven er der god plads til både leg og boldspil eller blot afslapning i de fredelige omgivelser. I forbindelse med huset findes to træterrasser henholdsvis afskærmet terrasse samt afskærmet og overdækket terrasse, begge orienteret mod sydvest.
 
Huset har en skøn beliggenhed, for enden af lille, blind vej i lukket vejområde. Fra de fredelige omgivelser leder små sommerhusveje og stier omkring i området, der er kendetegnet ved flere store, fredede naturområder. Til stranden er der ca. 1.700 m og turen dertil kan tages via de samme små veje og stier.
 
Ejendommen indeholder:
Stor opholdsstue med varmepumpe og skydedørsparti til den overdækkede terrasse. Flot, nyt køkken i åben forbindelse med stuen. To store, lyse soveværelser. Entre med flisegulv. Indbydende badeværelse med flisebeklædt bruseniche, installation for vaskemaskine samt gulvvarme i flisegulv.
Lys og rummelig opholdsstue med varmepumpe og brændeovn, store, sydvendte vinduespartier samt udgang til terrasse mod syd. Flot, nyt køkken med udgang til haven. Indbydende badeværelse med flisebeklædt bruseniche samt flisegulv med gulvvarme. To lyse soveværelser.

1.995.000 kr.
Boligareal
147 m2
Værelser
6
Byggeår
1973
Ejerudgift pr. md.
2.391
Grundareal
2.034 m2
Udhus
-
Garage
-
Carport
-
Afstand til strand
ca. 1.700 m
Boliglån

kontakt mig venligst omkring denne sag

Morten Bergerud

          
I forbindelse med min bestilling af en fremvisning, accepeterer jeg, at mægler modtager og registrerer mine kontaktoplysninger i kundekartoteket til behandling af henvendelsen.
vores

Lignende ejendomme