Villa

Vinkelbygget villa, med stor kælder, på pragtfuld grund

Velkommen til Tisvilde Lunde – en naturskøn perle ved kysten i Nordsjælland. Herfra er der direkte adgang til skov, marker, mose, diger, højdedrag og dale, hestefolde og historiske bygninger, monumenter, og et stjerneobservatorie. Inden for en bekvem afstand kommer man ned til Tisvilde Strand og det skønne leje, hvor man kan deltage i det leben, der foregår dernede – for lige så hurtigt og bekvemt at vende tilbage til Lundenes idyl…
 
For i Lundenes idyl ligger denne store, indflytningsklare villa på en skøn, kuperet grund. Huset har et dejligt, indbydende interiør med hvide vægge og lofter samt lyse gulve. Husets 120 m2 bolig suppleres af 86 m2 god kælder samt ca. 12 m2 sydvendt havestue. Den skønne, kuperede grund har et væld af smukke beplantninger, hyggelige lækroge og skyggefulde pletter. Omkring huset er der en højtliggende terrasse mod øst, hvorfra der er et skønt vue over haven og nærområdet. Denne terrasse suppleres af helt afskærmet terrasse mod sydvest, hvor solen kan nydes fra middag og til solnedgang. Ud mod Tisvilde Lundevej er der stort parkeringsareal, hvorfra der er adgang til garage i kælderplan.
 
Gennem flere generationer har spændende personer valgt at slå sig ned her i Tisvilde og Tibirke Lunde – bl.a. fysikeren Niels Bohr, baronesse og forfatter Rigmor Stampe, komponisterne Victor Bendix, Knudaage Riisager og Jacob Gade, malerne William Scharff, Carl Jensen, Julius Paulsen, Marie Haagen Müller, Aase Riisager, Asger Jorn, Lars Åkirke og Vibeke Alfelt, billedhuggeren Hugo Liisberg, værnemageren Predbjørn og mange, mange flere… Hvis I har lyst til at læse mere om områdets særpræg og nogle af de mange spændende personligheder, kan vi varmt anbefale at I kigger på Vejby-Tibirke Selskabets hjemmeside: https://vtselskabet.dk/
 
Ejendommen indeholder:
Stueplan: Stor opholdsstue med pejseindsats og udgang til højtliggende, østvendt terrasse. Flot, åbent køkken med hvide elementer og træbordplader. Lys spisestue i åben forbindelse med køkken og stue. Sydvendt havestue med udgang til det sydvestvendte terrasseanlægget. Stort forældresoveværelse med udgang til sydvestvendt terrasse. Godt børne/gæsteværelse. Rummeligt flisebadeværelse med gulvvarme og stor bruseniche. Mellemgang med skabe. Møblerbar repos.
Kælderplan:Entre med trappe til stueplan. Stort bryggers med god opbevaringsplads. Stort, disponibelt rum. Lille opbevaringsrum. Flisebadeværelse med bruseniche. Rummelig garage.
 
To andre foreninger, der er værd at kende til, hvis I vil vide mere om Tisvilde og omegn er Tisvilde Lokalråd: https://tisvildeleje.dk/ samt Grundejerforeningen for Tisvilde og Omegn: https://www.tisvildegrf.dk/

4.250.000 kr.
Energimærke
E
Boligareal
120 m2
Værelser
3
Byggeår
1978
Ejerudgift pr. md.
3.390
Grundareal
1.478 m2
Udhus
9 m2
Garage
-
Carport
-
Afstand til strand
ca. 2.500 m
Boliglån

kontakt mig venligst omkring denne sag

Bertel Krog

          
I forbindelse med min bestilling af en fremvisning, accepeterer jeg, at mægler modtager og registrerer mine kontaktoplysninger i kundekartoteket til behandling af henvendelsen.