Fritidshus - SOLGT

Stor, flot fritidsbolig i fredelige omgivelser

Flot og gennemført fritidsbolig med et lyst og venligt interiør samt en veldisponeret indretning. Ejendommen er oprindeligt fra 1971 men flere gange til- og ombygget, så ejendommen i dag fremstår yderst indbydende med flotte, lyse gulve samt hvidmalede lofter og vægge. Gode isoleringsforhold samt pilleovn sikrer at ejendommen kan benyttes til ophold på alle tider af året. Husets 128 velindrettede m2 indeholder stor stue i åben forbindelse med køkken, to store soveværelser samt to mindre soveværelser, flot badeværelse og funktionelt bryggers.

Huset er beliggende på nem og solrig grund, der er velafskærmet fra naboer og vej, hvilket skaber et dejligt ugenert miljø i haven. Mod syd kan solen, og de fredelige omgivelser, nydes i fulde drag fra stort, delvist overdækket træterrasseanlæg. Det store terrasseanlæg suppleres af østvendt fliseterrasse, hvor morgensolen kan fanges. Herfra leder flisebelagt sti til udhusbygning i grundens sydvestlige hjørne. Ud til den lille vej er der desuden stor carport med isoleret udhus.

Fra de fredelige omgivelser leder områdets stier og små, hyggelige sommerhusveje de ca. 1.100 m til stranden. Indenfor cykelafstand er der flere skønne, fredede naturområder og til Gilleleje, med det hyggelige miljø omkring torvet og havnen, er der godt 7-8 km.

Ejendommen indeholder:
Stor, lys opholdsstue med et godt lysindfald gennem mange vinduespartier. Stuen er i åben forbindelse med pænt og nydeligt køkken, hvorfra der er udgang til den overdækkede terrasse. Køkkenet har stor spiseplads, hvide elementer, træbordplader samt hvidevarer med stålfront. Husets øvrige rum består af: Stort soveværelse med spotlys i loft, ovenlysvindue samt fløjdøre til terrasseanlægget. Endnu et rummeligt soveværelse, ligeledes med ovenlys og spotlys i loft. Yderligere to soveværelser. Pænt badeværelse med flisebeklædt og glassten-afskærmet bruseniche samt gulvvarme i flisegulv. Bryggers/entre med vaskemaskine, god skabsplads samt flisegulv med gulvvarme.

Ikke til salg
Boligareal
128 m2
Værelser
5
Byggeår
1974
Ejerudgift pr. md.
2.430
Grundareal
1.207 m2
Udhus
-
Garage
-
Carport
42 m2
Afstand til strand
ca. 1.100 m
Boliglån
vores

Lignende ejendomme