Sortmalet EBK fritidshus med hvide vinduespartier og røde betontagsten. Huset er fra 2001, fremstår velholdt samt med et lyst og højloftet interiør. Der er et skønt lysindfald gennem store vinduespartier og gode isoleringsforhold samt både brændeovn og varmepumpe, gør ejendommen yderst helårsanvendelig. Indretningen har givet plads til lys stue, åbent køkken, tre soveværelser, gæstetoilet samt luksusbadeværelse med spa og sauna. Fritidshusets 87 m2 bolig suppleres af yderligere 15 m2 bolig i velisoleret anneksbygning fra 2009.
Haven henligger som en skøn oase med god randbeplantning mod naboer. Her er et væld af smukke beplantninger, der skaber en varieret have med både solrige pletter og hyggelige lækroge. Mod syd kan haven nydes fra afskærmet træterrasse. Fra denne terrasse leder små stier til det fritliggende anneks og rundt i haven. I forbindelse med huset er der desuden lille, indbygget udhus, fritliggende udhusbygning samt drivhus.
Fra den fredelige beliggenhed leder små sommerhusveje og stier de godt 1.200 m til stranden. Indenfor samme korte afstand til de to store, fredede naturområder A.P. Møller Grunden og Rågegården.
Ejendommen indeholder:
Dejligt lys opholdsstue med store, sydvendte vinduespartier samt udgang til sydvendt terrasse. Stuen har brændeovn, varmepumpe, spiseplads samt mulighed for alkove. I åben forbindelse med stuen findes lyst køkken med god skabsplads og alt i hvidevarer. Husets øvrige rum består af: Rummeligt forældresoveværelse. To gode gæste-/børneværelser. Stort, lækkert flisebadeværelse med sauna, spabad, vaskemaskine, bruseniche samt gulvvarme. Gæstetoilet med flisegulv. Entre/mellemgang med garderobeplads.
Velholdt, indbydende og helårsanvendelig fritidsbolig med et stort, dejlig træterrasseanlæg mod syd og vest. Nem og solrig grund, letskrånende mod vest. Fredelige omgivelser i lukket vejområde godt 1.200 m fra stranden og nær flere fredede naturområder.
Stor, højtliggende og helårsanvendelig fritidsbolig i fredeligt, lukket vejområde. Stor, sydskrånende grund hvor god randbeplantning skaber et helt ugenert miljø i haven. Huset har et lyst og indbydende interiør og er omgivet af flere terrasser.
Rågelejehuset – spændende, arkitekttegnet fritidshus mindre end 250 m fra stranden. Huset er beliggende på en velbeplantet hjørnegrund med hyggelige lækroge. Omkring fritidshuset er der et væld af terrasser og de 90 m2 bolig suppleres af stort anneks.
Charmerende fritidsbolig i den klassiske sommerhusstil med sortmalet træbeklædning og hvide sprossevinduer. Huset ligger på en dejligt ugenert grund og har et stort, sydvendt terrasseanlæg. Interiøret er lyst og indbydende med nydeligt køkken og pænt badeværelse.