Fritidshus - SOLGT

Hyggelig fritidsbolig med stemningsfyldt interiør

Stemningsfuld og velindrettet fritidsbolig på en velbeplantet grund i fredelige omgivelser. Huset fremstår i den klassiske sommerhusstil med tagpap, sortmalet træbeklædning og hvide vinduespartier. Det hyggelige interiør har trægulve, lyse vægge samt loft til kip med blotlagte loftsbjælker. De 50 m2 bolig er godt udnyttet med to gode værelser, badeværelse med bruseniche, åbent køkken samt hyggelig stue med både brændeovn og varmepumpe.
 
Grunden henligger som solvenlig græsplæne med spredte træer og buske. Mod naboer og den lille vej afskærmer tæt randbeplantning, med bl.a. stort brombærkrat. Solen kan nydes fra afskærmet og delvist overdækket fliseterrasse mod syd og vest. Denne suppleres af endnu en fliseterrasse mod øst, perfekt til at nyde formiddagssolen. Ud mod Taleboe-Åsen er der parkeringsareal og i havens sydøstlige hjørne et fritliggende udhus med overdækning.
 
Fra ejendommen leder områdets små hyggelige stier og sommerhusveje de godt 1.200 m til stranden. I gåafstand fra huset er der desuden de to store, fredede naturområder, Rågegården og A.P. Møller Grunden, der giver rig mulighed for dejlige gåture. Den lokale købmand er kun en kort cykeltur væk og til offentlig transport mod Gilleleje og Helsinge er der ca. 500 m.
 
Ejendommen indeholder:
Hyggelig opholdsstue med varmepumpe og brændeovn, spiseplads, store vinduespartier mod vest samt udgang til den overdækkede terrasse mod syd. Lyst, åbent køkken med udgang til østvendt morgenterrasse. To gode soveværelser. Badeværelse med mosaikgulv og bruseniche. Lille, indbygget udhus med vaskemaskine.

Ikke til salg
Boligareal
50 m2
Værelser
3
Byggeår
1964
Ejerudgift pr. md.
1.767
Grundareal
1.234 m2
Udhus
-
Garage
-
Carport
-
Afstand til strand
ca. 1.200 m
Boliglån
vores

Lignende ejendomme