Stemningsfuldt bjælkehus, der i sin stil med bl.a. græstørv på taget passer perfekt ind i den smukke omgivende natur. Huset har et lyst interiør med loft til kip og blotlagte loftsbjælker. Vægge og lofter er overalt hvidmalede, hvilket står godt til de pæne, lyse trægulve. Rummelig stue med både brændeovn og varmepumpe samt udgang til det dejlige terrasseanlæg er husets naturlige samlingspunkt. Stuen suppleres af hyggeligt køkken med spiseplads, tre soveværelser samt pænt badeværelse.
Huset er omgivet af en skøn, naturpræget grund. Mod vest er der solrig græsplæne med god plads til leg og boldspil, men ellers henligger grunden som ren natur-/skovgrund. Haven kan nydes i fulde drag fra stort træterrasseanlæg orienteret mod syd og vest. Mod vest er terrassen overdækket og der er tillige udendørs brus. Den store terrasse suppleres af lille, overdækket terrasse mod syd samt afskærmet morgenterrasse mod øst. I haven er der et stort udhus og indbygget i bjælkehuset et mindre udhus.
Ejendommen har en pragtfuld beliggenhed i stille, lukket område kun 150 m fra stranden, hvor der er mulighed for et dyp i Kattegats blå bølger samt nyde sommerens smukke solnedgange. Det skønne område er kendetegnet ved små, stille grusveje og naturprægede grunde. I gåafstand fra ejendommen findes desuden de to skønne naturperler A.P. Møller Grunden og Rågegården.
Ejendommen indeholder:
Hyggelig opholdsstue med ny brændeovn, varmepumpe og fløjdøre til den overdækkede terrasse. Charmerende køkken med hvide elementer, sorte bordplader, spiseafdeling samt udgang til østvendt morgenterrasse. Forældresoveværelse med dobbeltseng og skabsplads. To gode børne-/gæsteværelser, begge med køjeseng. Nydeligt badeværelse med flisegulv, hvid sanitet og god bruseniche. Entre/mellemgang. Der er tillige installeret fibernet og ladestander til el-bilen.
En ejendom med en stemning og beliggenhed, der bare skal opleves!
Stor, flot og yderst gennemført fritidsbolig med et fantastisk interiør og et skønt lysindfald. Meget fredelige omgivelser på lille, lukket vej nær stranden. Dejlig, solrig grund med stort terrasseanlæg, stråtækt legehus samt stor carport med værksted.