Fritidshus

Imponerende, nybygget Jeppesen bjælkehus nær stranden

På lille vej, der leder direkte til stranden, er dette flotte Jeppesen bjælkehus fra Planet Huse beliggende. Huset har et charmerende eksteriør med sortmalet træbeklædning, hvide sprossevinduer og tagpap på tag. Interiøret er yderst indbydende med hvidmalede trælofter og trævægge samt egetræsgulve. Husets 137 m2 bolig er godt udnyttet og har givet plads til stor opholdsstue med spiseafdeling, alkove og hems, flot, åbent køkken, fire soveværelser, to badeværelser samt entre/bryggers.
 
Hele vejen omkring huset smyger et mere end 150 m2 stort terrasseanlæg, af Garapa træ, sig rundt. Mod øst og vest er terrasseanlægget delvist overdækket, ligesom at der mod vest desuden er udekøkken. Ud mod Sognevej er der parkeringsområde, hvorfra der er adgang til huset.
 
Fra ejendommen er der direkte adgang til stranden, en kort tur på godt 400 m. Ved stranden er der badebro i sommerhalvåret, livredder i sommerferien samt bænke og bålplads. Der er desuden kort afstand til dagligvareindkøb, pizzaria og iskiosker. Fra Smidstrup er der bred cykelsti de godt 4 km til Gilleleje, hvor der er gode spisesteder og masser af hyggelige butikker.
 
Ejendommen indeholder:
Stor, dejlig opholdsstue med spiseafdeling, varmepumpe, alkove og hems samt flere fløjdøre til terrasseanlægget. Indbydende, åbent køkken med bordplade i egetræ, Qooker, alt i hvidevarer, god skabsplads samt udgang til terrasseanlægget mod øst. Stort forældresoveværelse hvorfra der er adgang til eget badeværelse med afskærmet bruseniche samt gulvvarme i flisegulv. Yderligere to rummelige soveværelser samt mindre soveværelse. Endnu et indbydende badeværelse med afskærmet bruseniche samt gulvvarme i flisegulv. Entre/bryggers med flisegulv, vaskemaskine, bordplade i egetræ samt god skabsplads.

7.975.000 kr.
Boligareal
137 m2
Værelser
5
Byggeår
2022
Ejerudgift pr. md.
4.748
Grundareal
1.200 m2
Udhus
-
Garage
-
Carport
-
Afstand til strand
ca. 400 m
Boliglån

kontakt mig venligst omkring denne sag

Bertel Krog

          
I forbindelse med min bestilling af en fremvisning, accepeterer jeg, at mægler modtager og registrerer mine kontaktoplysninger i kundekartoteket til behandling af henvendelsen.