Fritidshus

Flot og yderst gennemført fritidshus fra 2023

På en dejlig, solrig grund ligger dette flotte og gennemførte fritidshus fra 2023. Huset fremstår yderst stilsikkert og med et væld af lækre detaljer. Interiøret er kendetegnet ved loft til kip, hvide vægge og lofter samt flotte, lyse gulve. Store skydedørspartier i alrummet giver et fantastisk lysindfald og en skøn sammenhæng mellem ude- og indeliv. Tre soveværelser, to badeværelser og det store alrum giver rigtig god plads til den store familie.
 
Haven henligger som solrig græsplæne med lidt spredte beplantninger samt god randbeplantning mod naboer og vej. Haven kan nydes i fulde drag fra kæmpestort terrasseanlæg, orienteret mod syd. Mod sydøst er terrasseanlægget overdækket, så der kan søges ly når aftenduggen falder. Mod øst er der også stor, udendørs spa, perfekt til at nyde en dukkert på alle tider af året. Fra den østvendte del af terrasser er der desuden adgang til indbygget udhus. Ud mod den lille vej er der parkeringsareal og ved dette oplader til elbil.
 
Ejendommen er beliggende nær de åbne marker og med godt 1.300 m til stranden. Gilleleje, med det hyggelige bymiljø og de mange spisesteder, er kun en kort cykeltur væk og der er indkøbsmuligheder i Smidstrup godt 1.000 m fra huset.  
 
Ejendommen indeholder:
Stort alrum med et fantastisk lysindfald og store skydedørspartier mod terrasseanlægget samt udgang til den overdækkede terrasse mod øst. I alrummet er der stort, flot køkken med skabsindbyggede hvidevarer, hvide elementer samt træbordplader. Rummelig spiseafdeling giver en naturlig overgang fra køkken til opholdsstue med brændeovn. Husets øvrige rum består af: Stort forældresoveværelse med udgang til terrasseanlægget samt adgang til eget badeværelse med glasafskærmet bruseniche og gulvvarme i flisegulv. To gode soveværelser, det ene med gulvvarme. Yderligere et badeværelse med bruseniche og gulvvarme i flisegulv. Lille entre.

3.750.000 kr.
Boligareal
85 m2
Værelser
4
Byggeår
2023
Ejerudgift pr. md.
2.827
Grundareal
1.224 m2
Udhus
-
Garage
-
Carport
-
Afstand til strand
ca. 1.350 m
Boliglån

kontakt mig venligst omkring denne sag

Morten Bergerud

          
I forbindelse med min bestilling af en fremvisning, accepeterer jeg, at mægler modtager og registrerer mine kontaktoplysninger i kundekartoteket til behandling af henvendelsen.