Fritidshus - SOLGT

Skønt bjælkefritidshus i pragtfuld natur

Dejligt Sande bjælkehus fra 1991 beliggende på lille, blind grusvej i fredelige og naturskønne omgivelser. Huset fremstår charmerende med sprossevinduer og græstørv på tag. Interiøret er stemningsfyldt med loft til kip og blotlagte loftsbjælker. Her er overalt en god fornemmelse af rumlighed pga. de store rum og det højloftede miljø.
 
Grunden henligger som nem og solrig græsplæne, der breder sig fra huset mod syd og vest. Mod naboer og den lille vej skærmer tættere randbeplantning og omkring på grunden er der enkelte spredte træer og buske. Mod syd og vest kan haven nydes fra stort, delvist overdækket og velafskærmet fliseterrasseanlæg. Ud mod den lille vej er der carport med indbygget udhus og i haven endnu en udhusbygning.
 
Huset har en pragtfuld beliggenhed på lille, stille grusvej i naturprægede omgivelser. Herfra er der kun 900 m til stranden og endnu kortere afstand til A.P. Møller Grundens skønne, fredede natur. Til dagligvareindkøb er der godt 2 km og Gilleleje, med det hyggelige bymiljø og de mange spisesteder, er kun en kort køretur væk.
 
Ejendommen indeholder:
Stor, sydvendt opholdsstue med udgang til overdækket terrasse. Dejligt spisekøkken med god skabsplads og hyggelig spiseplads. Stort forældresoveværelse med skabsvæg. Endnu et rummeligt soveværelse. Badeværelse med afskærmet bruseniche, vaskemaskine samt gulvvarme i flisegulv. Entre med udgang til overdækket indgangsparti. Fra det overdækkede indgangsparti er der adgang til lille, disponibelt rum med mulighed for ekstra værelse.

Ikke til salg
Boligareal
87 m2
Værelser
4
Byggeår
1991
Ejerudgift pr. md.
2.308
Grundareal
1.321 m2
Udhus
-
Garage
-
Carport
16 m2
Afstand til strand
ca. 900 m
Boliglån
vores

Lignende ejendomme