Stor, velindrettet fritidsbolig med et lyst og indbydende interiør. Her skaber mørke gulve en god kontrast til lyse vægge og lofter. Indretningen har givet plads til stor stue i åben forbindelse med køkken/alrum, hele fire soveværelser samt pænt badeværelse og entre.
Huset ligger på en dejlig, velafskærmet grund, hvor solrig græsplæne breder sig mod vest. Haven er ellers præget af skønne, varierede beplantninger, heraf mange stedsegrønne. Haven kan nydes fra stort, afskærmet terrasseanlæg mod syd og vest, hvor der er mulighed for at fange solens stråler hele dagen lang. På den sydvendte del af terrassen er der desuden udendørs spa og udebrus. Indbygget i fritidshuset er der garage, hvoraf en del er inddraget i beboelsen.
Ejendommen er beliggende i fredeligt, lukket vejområde kun godt 600 m fra stranden. Desuden kort afstand til den store fredede A.P. Møller Grund, der med sine 100.000 m2 fredet natur indbyder til gåture på alle tider af året. Der er ikke langt til offentlig transport mod Gilleleje og Helsinge ligesom at dagligvareindkøb kan klares i Blistrup, et par km fra huset.
Ejendommen indeholder:
Stor, lys opholdsstue med skønt lysindfald gennem store vinduespartier samt fløjdøre til terrasseanlægget. Stuen er i åben forbindelse med dejligt køkken/alrum, hvor der er god spiseplads, brændeovn og varmepumpe samt et rummeligt køkken med alt i hvidevarer. Huset har et godt forældresoveværelse med udgang til terrasseanlægget samt tre gode børne-/gæsteværelser. Desuden er der entre/fordelingsgang samt pænt flisebadeværelse med ovenlys, vaskesøjle og afskærmet bruseniche.
Flot, arkitekttegnet fritidsbolig på lille, blind grusvej kun 800 m fra stranden. Huset har et indbydende interiør og med veldisponeret indretning og stort, sydvendt terrasseanlæg. Dejlig ugenert grund samt carport, anneks, havepavillon og meget mere.
Helårsanvendelig fritidsbolig med veldisponeret indretning og plads til den store familie. Dejligt, stort terrasseanlæg, hvorfra der er et skønt vue over grund og nabolag. Ugenert grund udlagt som solrig græsplæne med spredte beplantninger.
Super charmerende fritidsbolig med en fredelig beliggenhed i lukket vejområde ikke langt fra stranden. Den stemningsfulde ejendom fremstår overalt indbydende og er omkranset af store, skønne terrasser. Den solrige grund er velafskærmet og dejligt ugenert.
Yderst charmerende, stråtækt fritidshus på en dejlig, ugenert grund. Huset fremstår lyst og indbydende med stor pejsestue, lyst køkken, spiseafdeling, værelse, pænt badeværelse samt opholdsstue og masterbedroom på 1. salen. Desuden hyggeligt anneks i haven.