Fritidshus - SOLGT

Indflytningsklar fritidsbolig på dejlig solrig grund

Hyggelig fritidsbolig med et stemningsfyldt interiør og en veldisponeret indretning. Husets interiør har trævægge og lofter samt træbeklædte vægge. De 60 m2 bolig er godt udnyttet med rummelig opholdsstue, åbent køkken, to soveværelser, flisebadeværelse, entre og lille depotrum.
 
Grunden er yderst velafskærmet, hvilket skaber et dejlig, ugenert miljø i haven. Haven henligger fortrinsvis som nem og solrig græsplæne med enkelte spredte beplantninger. Her er således god plads til både leg og boldspil. I forbindelse med huset er der afskærmet fliseterrasse mod syd samt stor fliseterrasse nord for ejendommen. Denne terrasse har afskærmet og overdækket afdeling, perfekt til hygge i de skønne sommeraftner. Fra terrassen er der også adgang til stort anneksværelse, indrettet i udhus, hvor der er flere ekstra sovepladser. I haven er der også drivhus og ud mod den lille vej en carport.
 
Huset er beliggende på en lille, blind vej hvorfra stier og små sommerhusveje leder de godt 1.100 m til stranden. Til Smidstrup, med cafe, iskiosker, pizzeria og dagligvareindkøb, er der lidt over 1 km. Ønskes der yderligere byliv er der godt 6-7 km til Gilleleje med det hyggelige miljø omkring havnen og torvet.
 
Ejendommen indeholder:
Lys opholdsstue med hyggelig spiseplads, brændeovn samt udgang til den sydvendte terrasse. Pænt, lyst køkken i åben forbindelse med stuen. To lyse soveværelser. Flisebadeværelse med bruseniche. Entre. Lille depotrum med vaskesøjle.

Ikke til salg
Boligareal
60 m2
Værelser
3
Byggeår
1969
Ejerudgift pr. md.
2.032
Grundareal
1.202 m2
Udhus
12 m2
Garage
-
Carport
18 m2
Afstand til strand
ca. 1.100 m
Boliglån