I fredeligt, lukket vejområde med gåafstand til Heatherhill ligger dette stemningsfulde fritidshus, Birkely. Huset er i den klassiske sommerhusstil med sortmalet træbeklædning og tagpap på tag. Interiøret har loft til kip, trægulve samt vægge holdt i lyse nuancer. Store vinduespartier i stuerne giver et skønt lysindfald og et smukt kik til den omgivende natur.
Haven henligger med et naturpræget udtryk, med solrig lysning omkring huset, men ellers som ren natur/skovgrund. Græsplænen omkring huset giver god plads til både leg og boldspil, ligesom der er både gyngestativ og bålplads i haven samt afskærmet udebrus mod nord. Ved huset findes desuden overdækket træterrasse mod vest samt stor fliseterrasse mod sydvest. I garage/udhusbygning er der god opbevaringsplads samt vaskefaciliteter.
Ejendommen har en pragtfuld beliggenhed i yderst naturskønne omgivelser, godt 1.200 m fra stranden og med endnu kortere afstand til Heatherhills fredede lyngbakker. Det fredelige, lukkede vejområde er letkuperet og kendetegnet ved små, hyggelige veje, der slynger sig rundt blandt naturprægede sommerhusgrunde. Til den lokale købmand er der et par km og til offentlig transport ca. den halve afstand.
Ejendommen indeholder:
Hyggelig opholdsstue med varmepumpe og udgang til den sydvestvendte terrasse. Lys spisestue med brændeovn og udgang til den overdækkede terrasse. Funktionelt køkken med udgang til haven. Rummeligt soveværelse med dobbeltseng og udgang til haven. Endnu et godt soveværelse med dobbeltseng. Mindre soveværelse med køjeseng. Badeværelse med brus.
Stemningsfuld fritidsbolig på en smukt beplantet grund midt i det naturskønne Rågeleje. Det hyggelige hus har overdækket terrasse og i haven er der anneks med ekstra sovepladser. Fra ejendommen er der gåafstand til stranden og flere fredede naturområder.
Indbydende, stråtækt fritidsbolig i fredelige omgivelser godt 1.000 m fra stranden. Skøn hjørnegrund med et væld af varierede beplantninger heraf mange stadsegrønne. Husets 71 m2 lyse bolig suppleres af ca. 20 m2 overetage med bl.a. ekstra sovepladser.