Fritidshus - SOLGT

Hyggeligt fritidshus 500 m fra stranden

Hyggeligt fritidshus i den charmerende sommerhusstil med sortmalet træbeklædning, hvide vinduespartier og tagpap. Husets interiør er yderst indbydende med lyse gulve samt hvidmalede vægge og lofter. Huset er oprindeligt fra 70'erne, men løbende opgraderet med bl.a. nyt badeværelse og køkken samt nye vinduer og døre. Ejendommen er BBR registreret med et boligareal på 50 m2, men da tidligere overdækket terrasse er inddraget i beboelsen er det reelle boligareal ca. 60 m2. Der er således blevet plads til rummelig opholdsstue, åbent køkken, tre soveværelser samt badeværelse og lille entre.
 
Haven er dejligt solrig og afskærmet mod vej af tæt randbeplantning. Vest for huset er der imponerende, stor Rhododendron samt spredte træer og buske mens haven mod øst henligger som nem græsplæne. Både mod øst og vest er der store terrasser, så der er rig mulighed for at fange solens stråler dagen lang.
 
Huset er beliggende i ældre udstykning, på lille, blind grusvej og kun godt 500 m fra stranden. Desuden er der kort afstand til Smidstrup med dagligvarebutik, cafeer mv. Til Gilleleje, med det hyggelige bymiljø er der mindre end 5 km, en tur der f.eks. kan tilbagelægges på cykel via cykelsti.
 
Ejendommen indeholder:
Rummelig opholdsstue med brændeovn, varmepumpe, spiseafdeling samt fløjdøre til henholdsvis terrasserne mod øst og vest. Lyst og indbydende køkken med skabindbyggede hvidevarer, køkken-ø samt fornuftig skabsplads. Tre lyse soveværelser. Flot badeværelse med flisebeklædt og glasafskærmet bruseniche samt gulvvarme i flisegulv. Lille entre med vaskemaskine og flisegulv.

Ikke til salg
Boligareal
50 m2
Værelser
4
Byggeår
1970
Ejerudgift pr. md.
1.780
Grundareal
1.209 m2
Udhus
6 m2
Garage
-
Carport
-
Afstand til strand
ca. 500 m
Boliglån
vores

Lignende ejendomme