Fritidshus

Stor, velholdt fritidsejendom i fredelige omgivelser

Ikke langt fra Tuemosernes dejlige natur er denne store og velholdte fritidsbolig beliggende. Huset er oprindeligt fra 1981, med tilbygning fra 1999, og står i dag indflytningsklart samt med plads til den store familie. Hvidtonede vægge og lofter skaber et indbydende miljø i huset hvor indretningen har givet plads til to opholdsstuer, et flot, åbent køkken, tre soveværelser samt badeværelse.

Huset er beliggende på en skøn, velbeplantet grund. Her er solrig græsplæne omkring huset samt en god varieret beplantning, heraf en stor del stedsegrøn, bl.a. flere store, smukke Rododendrons. Mod syd giver to fliseterrasser rig mulighed for at nyde den dejlige grund og de fredelige omgivelser. Den ene terrasse er velafskærmet, delvist overdækket samt forsynet med udekøkken og pejsegrill. I forbindelse med ejendommen findes desuden stor udhusbygning samt carport med flisebelagt indkørsel.

I umiddelbar nærhed af ejendommen ligger Tuemoserne, hvor små stier leder rundt i den dejlige natur. En smule længere væk findes Rågegården med store Rododendrons og små åløb samt selvfølgelig stranden ved Strandpromenaden. Dagligvareindkøb er muligt ca. 700 m fra ejendommen, og her er der også busforbindelse mod Helsinge og Tisvildeleje.

Ejendommen indeholder:
Stor, lys opholdsstue med spiseafdeling samt udgang til sydvendt terrasse. Stort, lyst forældresoveværelse med flere, store skabe. Bagentre med flisegulv og god skabsplads. Vinkelstue med brændeovn, spiseplads og udgang til overdækket terrasse. Stor, flot og meget lyst køkken med god skabsplads samt alt i hvidevarer. Soveværelse med skab. Endnu et soveværelse med flere skabe. Rummeligt badeværelse med flisegulv, bruseplads, vaskesøjle samt håndvask nedfældet i skabsarrangement. Lille entre med garderobeplads.

1.275.000 kr.
Boligareal
117 m2
Værelser
5
Byggeår
1981
Ejerudgift pr. md.
2.152
Grundareal
1.201 m2
Udhus
-
Garage
-
Carport
-
Afstand til strand
ca. 1.200 m

kontakt mig venligst omkring denne sag

Morten Eriksson Bergerud

 Ejendomsmægleren må kontakte mig pr. mail med yderligere oplysninger
vores

Lignende ejendomme