Fritidshus - SOLGT

Hyggeligt, højtliggende fritidshus - stor, solrig grund

Hyggelig, sortmalet fritidsbolig med et skønt, lyst interiør. Vægge, lofter og trægulve er overalt holdt i lyse nuancer og ovenlysvinduer i samtlige rum giver et smukt lysindfald i hele huset. Husets 57 m2 bolig er optimalt indrettet med rummelig stue, pænt, åbent køkken, to gode soveværelser samt nydeligt badeværelse. Gode isoleringsforhold samt brændeovn gør det muligt at bruge fritidshuset på alle tider af året.

Den store grund er både nem og solvenlig. Grunden skråner let mod vest og er udlagt som græsplæne med enkelte spredte træer og buske. Her er således god plads til både leg og boldspil omkring i haven. I forbindelse med huset er der stor, vestvendt træterrasse, hvorfra der er et skønt vue over haven. I grundens nordvestlige hjørne, ud mod Jeppe Brydes Vej, er der carport med indbygget udhus.

Fra ejendommen er der mindre end 1.000 m til den store, fredede A.P. Møller Grund, der med sine næsten 100.000 m2 pragtfuld natur leder direkte til stranden. Rågelejes mange naturoplevelser er ligeledes kun en kort gåtur væk og til Blistrup, med flere dagligvarebutikker m.v., er der ca. 2 km.

Ejendommen indeholder:
Hyggelig opholdsstue med brændeovn, spiseplads samt udgang til terrassen. Lyst, åbent køkken med god skabsplads samt udgang til haven mod øst. Forældresoveværelse med skabsvæg. Børne-/gæsteværelse. Badeværelse med flisegulv, bruseniche samt håndvask nedfældet i skabsarrangement. Lille, indbygget udhus.

Ikke til salg
Boligareal
57 m2
Værelser
3
Byggeår
1989
Ejerudgift pr. md.
1.899
Grundareal
1.358 m2
Udhus
-
Garage
-
Carport
23 m2
Afstand til strand
ca. 1.300 m
Boliglån
vores

Lignende ejendomme