Fritidshus

Stor, lys fritidsbolig på skøn, ugenert grund

Stort fritidshus i roligt område i den østlige del af Gilleleje. Huset er oprindeligt fra 1973 men til- og ombygget af flere omgange, ligesom at det løbende er blevet opgraderet, så det i dag fremstår tidssvarende. Interiøret er lyst og venligt med fortrinsvis hvide vægge og lofter samt lyse gulve. Husets 129 m2 bolig suppleres af ca. 15 m2 lys udestue mod syd. Stor stue i åben forbindelse med spisestue danner et naturligt centrum i ejendommen og suppleres af stort, delvist åbent køkken, to store soveværelser, badeværelse og entre. Ejendommens størrelse gør den optimal for det ældre par, der påtænker at bruge den helårligt, eller evt. udenlandsdanskeren der har brug for god plads.
 
Den dejlige grund henligger som solrig græsplæne mod syd og vest. Mod naboer og vej skærmer tæt randbeplantning, hvilket skaber et helt ugenert miljø i haven. Omkring huset er der afskærmede fliseterrasser mod øst og sydvest. Ud mod Hyrdevænget er der carport og i forbindelse med denne et rummeligt udhus.
 
Huset er beliggende på en lille, lukket vej i den østlige ende af Gilleleje. Fra huset er der godt 700 m til stranden, hvor den lokale grundejerforening har egen strandgrund med badebro i sommersæsonen. Gilleleje centrum er kun en god gåtur eller en kort cykeltur væk. Her er det muligt at nyde det hyggelige havne- og bymiljø, med de mange spisesteder og specialbutikker.
 
Ejendommen indeholder:
Rummelig opholdsstue med store sydvendte vinduespartier. Stuen er i åben forbindelse med lysspisestue. Spisestuen har et skønt lysindfald gennem stort ovenlys, store vinduer mod haven samt brændeovn og varmepumpe. Fra opholdsstuen er der også adgang til lys, sydvendt udestue med udgang til haven. Husets rummelige køkken er i delvis åben forbindelse med stuen, har god skabsplads og lille spiseplads samt egen indgang. De øvrige rum består af: Stor entre med varmepumpe og garderobeplads. Pænt badeværelse med vaskesøjle, flisebeklædt bruseniche samt flisegulv med gulvvarme. Meget stort soveværelse. Endnu et stort værelse.

2.295.000 kr.
Boligareal
129 m2
Værelser
5
Byggeår
1973
Ejerudgift pr. md.
2.855
Grundareal
1.213 m2
Udhus
-
Garage
-
Carport
-
Afstand til strand
ca. 700 m
Boliglån

kontakt mig venligst omkring denne sag

Morten Bergerud

          
I forbindelse med min bestilling af en fremvisning, accepeterer jeg, at mægler modtager og registrerer mine kontaktoplysninger i kundekartoteket til behandling af henvendelsen.
vores

Lignende ejendomme