Villa

Indflytningsklar villa i det naturskønne Rågeleje

På en solrig og smukt beplantet grund ligger denne indflytningsklare villa. Huset har et lyst og indbydende interiør med hvidmalede vægge og lofter samt lyse gulve. I flere lofter er der spotlys og stuens store vinduespartier giver et skønt lysindfald og en dejligt kik til den smukke grund. Udover den store, lyse stue indeholder huset et nydeligt køkken, meget stort soveværelse, endnu et godt soveværelse, et stort badeværelse samt en rummelig entre. Huset har status som helårshus i sommerhusområde og kan således også benyttes som fritidsbolig, hvis det måtte ønskes.
 
Den skønne grund breder sig fra huset mod sydvest og henligger med solrig græsplæne og et væld af smukke beplantninger. I haven er der et dejligt, ugenert miljø og de mange beplantninger skaber hyggelige lækroge og skyggefulde pletter. I forbindelse med huset er der mod syd overdækket og afskærmet fliseterrasse. Fra den lille vej leder flisebelagt indkørsel til carport i forbindelse med huset. I haven findes desuden stor værksted/udhusbygning (tidligere garage) samt endnu en udhusbygning.
 
Huset ligger på en lille, blind vej i lukket vejområde, der grænser direkte op til skønt naturområde. Fra ejendommen er der godt 1.000 m til den lokale købmand, 1.500 m til strandpromenaden samt kun 400 m til offentlig transport. Til Blistrup, med skole, daginstitutioner og idrætsfaciliteter er der godt 2 km.
 
Ejendommen indeholder:
Lys opholdsstue med store, sydvendte vinduespartier samt udgang til den overdækkede terrasse. Opholdsstuen er i åben forbindelse med spisestue med både varmepumpe og brændeovn. Fra spisestuen er der adgang til husets lyse køkken med god skabsplads og alt i hvidevarer. Stor, entre, med flisegulv, som leder videre til fordelingsgang, der giver adgang til husets resterende rum bestående af: Meget stort soveværelse (tidligere to værelser, hvilket kan reetableres). Endnu et rummeligt soveværelse. Stort flisebadeværelse med badekar og gulvvarme. Fra husets overdækkede indgangsparti er der adgang til fyrrum med pillefyr og vaskesøjle.

1.995.000 kr.
Energimærke
D
Boligareal
90 m2
Værelser
3
Byggeår
1970
Ejerudgift pr. md.
2.347
Grundareal
1.265 m2
Udhus
-
Garage
32 m2
Carport
-
Afstand til strand
ca. 1.500 m
Boliglån

kontakt mig venligst omkring denne sag

Bertel Krog

          
I forbindelse med min bestilling af en fremvisning, accepeterer jeg, at mægler modtager og registrerer mine kontaktoplysninger i kundekartoteket til behandling af henvendelsen.