Villa - SOLGT

Stor, højtliggende villa med fredelig beliggenhed

Højtliggende villa med rigelig plads til den store familie. Huset har en fin indretning med stue og køkken centralt i huset samt hele 4 soveværelser og 2 badeværelser i stueplan. Husets 156 m2 bolig suppleres af godt 30 m2 sydvestvendt udestue samt 84 m2 god, tør kælder med et væld af anvendelsesmuligheder.
 
Grunden skråner let mod vest og henligger som lidt solrig græsplæne med god, tæt randbeplantning mod naboer og den lille vej. Mod syd er der stort, afskærmet fliseterrasseanlæg, hvor udelivet kan nydes i fulde drag. Herfra, og fra huset, er der et skønt vue over landskabet mod vest med kig til Blistrup kirke. Mod øst er der endnu en overdækket terrasse, hvorfra der er adgang til huset og nedgang til kælderplan. Indbygget i huset er der garage med værksted, hvortil der er indkørsel fra Høbuen.
 
Huset har en yderst fredelig beliggenhed på lille, stille vej i lukket vejområde. Ejendommen ligger i den lille, hyggelige by Blistrup midt i Nordsjællands skønne natur. Her er et godt foreningsliv, børneinstitutioner og skole samt gode idrætsfaciliteter. Til strandene ved Udsholt og Rågeleje er der godt 3 km og omkring byen er der masser af skønne naturoplevelser. Der er god offentlig transport til Helsinge og Gilleleje ligesom at Rådhuspladsen, i bil, kun er ca. 45 minutter væk.
 
Ejendommen indeholder:
Stueplan: Stor, lys opholdsstue med spiseafdeling, varmepumpe, brændeovn samt et skønt vue over landskabet gennem store vinduespartier. Stor, sydvestvendt udestue med udgang til terrasseanlægget. Pænt køkken med god skabsplads, alt i hvidevarer samt spiseplads. Lille bryggers med egen indgang. Mellemgang ledende til tre soveværelser samt flisebadeværelse med bruseniche og forsænket badekar. Værelse/kontor med adgang til flisebadeværelse med afskærmet bruseniche, Rummelige entre med spindeltrappe til kælderplan.
Kælderplan: Stort vaskerum/fyrrum med egen indgang. Badeværelse med bruseniche og sauna. Mellemgang med spindeltrappe til stueplan. Stort, disponibelt rum samt et mindre, disponibelt rum.

Ikke til salg
Energimærke
E
Boligareal
156 m2
Værelser
5
Byggeår
1973
Ejerudgift pr. md.
2.970
Grundareal
1.202 m2
Udhus
-
Garage
15 m2
Carport
-
Afstand til strand
ca. 3.000 m
Boliglån