I roligt, lukket vejområde ligger dette stråtækte fritidshus med hyggeligt interiør. Huset fremstår yderst charmerende og hvidmalede vægge og lofter samt lyse trægulve gør den stemningsfulde ejendom meget indbydende. Højloftet opholdsstue med flere udgange til haven er husets naturlige hjerterum og suppleres af åbent køkken, to soveværelser, flisebadeværelse samt stor hems med ekstra sovepladser.
Haven henligger som en skøn oase med både solrig græsplæne og et væld af varierede beplantninger. God randbeplantning er medvirkende til at skabe et dejligt, ugenert miljø i haven. Haven kan nydes i fulde drag fra stor, afskærmet fliseterrasse mod syd. Denne terrasse suppleres af endnu en afskærmet fliseterrasse i havens nordlige ende. I haven er der også stor anneks/udhusbygning med lille træterrasse og udendørs brus samt endnu en udhusbygning.
Huset er beliggende i fredeligt, lukket vejområde med kun ca. 700 m til stranden og ikke meget længere til de to store, fredede naturområder A.P. Møller Grunden og Rågegården. Der er desuden ikke langt til offentlig transport og godt 1.500 m til den lokale købmand.
Ejendommen indeholder:
Stor, højloftet opholdstue med varmepumpe, pejseindsats, spiseplads, fløjdøre til den sydvendte terrasse samt udgang til haven mod vest. Hyggeligt, åbent køkken med god skabsplads. Entre med flisegulv. Rummeligt forældresoveværelse. Fint børne-/gæsteværelse med skabe. Flisebadeværelse med bruseniche. Fra stuen leder trappe op til stor hems med ekstra sovepladser.
I naturskønne omgivelser godt 1.000 m fra stranden og med gåafstand til flere fredede naturområder ligger dette hyggelige fritidshus hvis boligareal suppleres af stort udhus indrettet som anneks. Grunden er nem og solrig samt med skønne beplantninger.
I fredelige omgivelser ikke langt fra Gilleleje ligger denne helårsanvendelige fritidsbolig. Ejendommen er velindrettet og fremstår yderst indbydende med bl.a. flot køkken og bad. Dejlig, solrig grund med spredte beplantninger og stor, sydvendt terrasse.
Stor, velisoleret fritidsbolig med den smukkeste udsigt over landskabet mod syd. Kun få skridt fra Gilbjerg Hoveds skønne, fredede natur, hvorfra der er sti til Gilleleje centrum. Nem grund, udlagt som solrig græsplæne med lidt spredte træer og buske.
Direkte til fredet natur med smukke gravhøje ligger denne store, indbydende fritidsbolig. Dejlig, solrig grund udlagt som nem græsplæne med spredte beplantninger. Omkring huset er der store træterrasser med udespa, charmerende anneks samt carport med udhus.