På "pynten" af Hanebjerg Plantage med den mest pragtfulde panoramaudsigt over Hanebjerg Mose og Heatherhill ligger denne fritidsbolig. Huset, et veldisponeret Myresjö fritidshus, fremstår i original stand med trævægge, hvidmalede lofter samt trægulve. Interiøret er overalt med loft til kip, hvilket giver en god fornemmelse af rumlighed i ejendommen. Den store opholdsstue er husets naturlige samlingspunkt og suppleres af originalt køkken, badeværelse, to gode soveværelser samt entre.
Grunden henligger som ren naturgrund med et skovpræget udtryk. Omkring huset er der en smule græsplæne, men ellers er der spredte træer og buske samt en velbeplantet skråning mod øst og syd. Mod øst og syd breder det store terrasseanlæg sig ud. Her er det muligt at fange solens stråler dagen lang samt nyde den smukke udsigt over området. I forbindelse med huset er der desuden fritliggende udhus, der evt. kunne ombygges til anneks, hvis man ønsker flere sovepladser.
Ejendommen har en helt uovertruffen beliggenhed i den skønne Hanebjerg Plantage. Huset er højtliggende i udkanten af plantagen med en pragtfuld udsigt over Hanebjerg Mose, den sydlige del af Heatherhill samt en del af Plantagen. Fra ejendommen er der kun en kort slentretur gennem plantagen hvorefter man træder direkte ud i Heatherhills fantastiske natur.
Ejendommen indeholder:
Stor, lys opholdsstue med pejseindsats, spiseafdeling samt skydedørsparti til terrasseanlægget. Originalt køkken med udgang til haven. Badeværelse med flisegulv og bruseniche. Rummeligt forældresoveværelse med skabe og håndvask. Godt gæste-/børneværelse. Entre med garderobeplads.
I naturskønne og fredelige omgivelser på lille grusvej ligger dette indbydende og indflytningsklare fritidshus fra 2006. Ejendommen er højtliggende på en nem og overskuelig grund med et stort terrasseanlæg, hvorfra der er et skønt vue over nærområdet.