Fritidshus - SOLGT

Indbydende, indflytningsklart fritidshus på skøn grund

Flot, indflytningsklart Lilje fritidshus fra 1993 med en dejlig beliggenhed i lukket vejområde. Huset er holdt i den klassiske sommerhusstil med sortmalet træbeklædning og hvide vinduespartier. Lyse gulve suppleres af hvidmalede vægge og lofter samt loft til kip, hvilket sikrer et yderst indbydende interiør i hele ejendommen. Indretningen er veldisponeret med stor opholdsstue med spiseafdeling, åbent køkken, lys, vestvendt udestue. to gode soveværelser, pænt badeværelse og rummelig entre.
 
Huset ligger på en skøn hjørnegrund, hvor tæt randbeplantning skaber et helt ugenert miljø i haven. I haven er der masser af solrig græsplæne med plads til leg og boldspil samt et godt miks af spredte beplantninger bl.a. flere æbletræer. Grunden skråner let mod syd, hvilket gør, at der på husets terrasser er et skønt solindfald samt et dejligt vue over haven. Terrasserne består af stor træterrasse mod syd og vest samt endnu en træterrasse orienteret mod sydøst. I haven er der desuden drivhus samt isoleret anneks med ekstra sovepladser. Ud mod den lille vej er der ydermere carport med stort udhus.
 
Ejendommen er beliggende i udkanten af Gilleleje med kort afstand til golfbanen ved Passebækgård, samt Nakkehoved med det gamle og nye fyr samt masser af fredet natur. Til Gilleleje centrum er der en god gåtur, eller en kort cykeltur. Her findes der et væld af spisesteder og specialbutikker samt et hyggeligt bymiljø centreret omkring den gamle bydel og havnen.
 
Ejendommen indeholder:
Stor, lys opholdsstue med spiseafdeling, alkove samt brændeovn og varmepumpe. Vestvendt udestuemed store vinduespartier mod haven samt skydedørsparti til terrasseanlægget. Indbydende køkken i åben forbindelse med stue. Køkkenet har hvide elementer, god skabsplads samt alt i hvidevarer. Stort forældresoveværelse. Godt børne-/gæsteværelse, Pænt badeværelse med flisegulv, vaskemaskine og glasafskærmet bruseniche. Fra badeværelset er der adgang til depotrum med god opbevaringsplads. Rummelig entre med udgang til overdækket indgangsparti.

Ikke til salg
Boligareal
82 m2
Værelser
4
Byggeår
1993
Ejerudgift pr. md.
2.535
Grundareal
1.216 m2
Udhus
12 m2
Garage
-
Carport
-
Afstand til strand
ca. 800 m
Boliglån
vores

Lignende ejendomme