Fritidshus

Gennemført og yderst imponerende luksusfritidshus

På lille, lukket vej nær stranden er dette imponerende fritidshus beliggende. Den 117 m2 store ejendom, et Planet Hus type Jupiter fra 2006, fremstår indbydende og indflytningsklar. Vedligeholdelsesstanden er meget flot og huset har masser af lækre detaljer som f.eks. askeparket i stue, gulvvarme i alle klinkegulve, højglans skabslåger, store vinduespartier, fibernet indlagt, kæmpestort terrasseanlæg og meget mere. Indretningen er veldisponeret med hele fire soveværelser, to badeværelser samt, centralt i huset, stor stue og flot, åbent køkken.
 
Grunden skråner let mod vest og henligger som nem og solrig græsplæne med lidt spredte beplantninger. Omkring huset breder det næsten 100 m2 store træterrasseanlæg sig ud. Terrasseanlæggets udformning giver rig mulighed for at fange solens stråler dagen lang. Alle udhæng er forsynet med spotlys og mod sydøst er terrasseanlægget overdækket. Fra terrasseanlægget er der adgang til carport/udhusbygning, holdt i samme stil som fritidshuset. Fra den lille vej leder indkørsel belagt med granitskærver til carporten, ligesom at der fra carporten er granitskærvebelagt sti til huset.
 
Fra den fredelige beliggenhed er den kun 200 m til stranden, hvor den lokale grundejerforening har egen strandgrund med bl.a. badebro i sommersæsonen. I nærområdet findes desuden flere fredede naturområder og til Gilleleje, med det hyggelige bymiljø, er der ca. 7-8 km.
 
Ejendommen indeholder:
Overdækket indgangsparti med spotlys leder til lille teknikrum samt til rummelig entre med garderobe og gulvvarme i klinkegulv. Badeværelse med glasafskærmet bruseniche, vaskemaskine, spotlys i loft samt gulvvarme i klinkegulv. To lyse soveværelser med dobbeltsenge. Stor, højloftet opholdsstue i åben forbindelse med flot køkken. Stuen har brændeovn, flot askeparket, skønt lysindfald gennem store, vestvendte vinduespartier samt udgang til terrasseanlægget mod vest. Det flotte køkken har kogeø, frithængende emhætte, gulvvarme i klinkegulv samt spotlys i loft og vitrineskabe. I husets "forældreafdeling" findes: Mindre soveværelse. Stort forældresoveværelse med skabsvæg og udgang til terrasseanlægget mod sydøst. Lækkert luksusbadeværelse med spabad, sauna, glasafskærmet bruseniche, spotlys i loft samt gulvvarme i klinkegulv.

4.695.000 kr.
Boligareal
117 m2
Værelser
5
Byggeår
2006
Ejerudgift pr. md.
2.725
Grundareal
1.221 m2
Udhus
-
Garage
-
Carport
26 m2
Afstand til strand
ca. 200 m
Boliglån

kontakt mig venligst omkring denne sag

Bertel Krog

          
I forbindelse med min bestilling af en fremvisning, accepeterer jeg, at mægler modtager og registrerer mine kontaktoplysninger i kundekartoteket til behandling af henvendelsen.