Fritidshus - SOLGT

Velindrettet fritidshus på ugenert grund nær Gilleleje

Handy og velindrettet fritidsbolig med sortmalet træbeklædning, hvide gasbetongavle og hvide vinduespartier. Husets 57 m2 bolig er rigtigt godt udnyttet med stue, tre soveværelser, køkken, badeværelse samt entre/mellemgang. Ejendommen er oprindeligt fra 1967 men er i 00'erne opgraderet med nyt køkken, nyt badeværelse, nye vinduer samt ny tagbelægning og nye tagrender.
 
Grunden henligger som solrig, vestvendt græsplæne med lidt spredte beplantninger. Mod naboer og vej afskærmer tæt randbeplantning, hvilket skaber et dejligt, ugenert miljø i haven. Mod vest kan haven nydes fra afskærmet fliseterrasse, der suppleres af endnu en afskærmet fliseterrasse mod øst. I forbindelse med ejendommen findes desuden udhus og carport i samme stil som huset.
 
Ejendommen har en superfin beliggenhed i fredeligt, lukket vejområde kun ca. 2.500 m fra Gilleleje centrum, hvortil der er cykelsti. Her kan man nyde det hyggelige by- og havnemiljø, få en bid brød i de mange spisesteder og shoppe i de mange specialbutikker.  Fra huset er der desuden kun godt 400 m til stranden og ikke meget længere til de skønne, fredede naturområder omkring Gilbjerg Hoved.
 
Ejendommen indeholder:
Opholdsstue med spiseplads, varmepumpe og store, vestvendte vinduespartier. Lyst køkken med flisegulv og udgang til vestvendt terrasse. Flisebadeværelse med bruseniche og vaskemaskine. Tre soveværelser. Entre/mellemgang med flisegulv.

Ikke til salg
Boligareal
57 m2
Værelser
4
Byggeår
1967
Ejerudgift pr. md.
1.652
Grundareal
1.038 m2
Udhus
10 m2
Garage
-
Carport
15 m2
Afstand til strand
ca. 450 m
Boliglån
vores

Lignende ejendomme