I fredelige omgivelser og på den skønneste grund ligger dette handy Kalmar fritidshus. Ejendommen har et indbydende interiør med hvidmalede vægge og lofter samt lyse trægulve. Store vinduespartier mod syd samt ovenlys mod vest giver et godt lysindfald i huset. Huset er ikke kæmpestort, men de 47 m2 er godt udnyttet, hvilket har givet plads til stue med åbent køkken, to soveværelser og toilet med brusemulighed.
Den store grund er et kapitel for sig. Helt ugenert og med et væld af skønne beplantninger, der skaber skyggefulde pletter og lækroge omkring i haven. Syd og øst for huset er der store, afskærmede terrasser, hvor solens stråler kan fanges hele dagen lang. Vest for huset er der solrig græsplæne med rig mulighed for leg og boldspil. Fra den østvendte terrasse er der adgang til udhusbygning, og sammenbygget med fritidshuset, mod nord, er der carport.
Fra den fredelige beliggenhed, på lille, blind vej, leder små, hyggelige stier og sommerhusveje de godt 1.300 m til stranden. I nærområdet er der desuden flere fredede naturområder, der lægger op til skønne gåture. Til offentlig transport mod Gilleleje og Helsinge er der ca. 400 m og til dagligvareindkøb i Blistrup godt 2 km.
Ejendommen indeholder:
Lys opholdsstue med varmepumpe, ovenlys og udgang til den sydvendte terrasse. Funktionelt køkken i åben forbindelse med stuen. To reelle værelser. Toilet med brusemulighed.
Indbydende og højtliggende fritidshus på nem og solrig grund. Lyst interiør og fin indretning med opholdsstue, åbent køkken, to rummelige soveværelser samt entre og flot badeværelse. Fredelige omgivelser op lille, blind vej i lukket vejområde.