Yderst indbydende fritidsbolig med skønt terrasseanlæg og en fredelig beliggenhed for enden af lille, blind vej. Den helårsanvendelige ejendom står i flot stand, og er løbende opgraderet senest med nye gulve og nyt badeværelse. Interiøret er lyst og indbydende med overvejende hvidmalede vægge og lofter samt lyse trægulve. De 77 m2 bolig er optimalt indrettet med hyggelig opholdsstue, pænt, åbent køkken, tre soveværelser, rummelig entre samt indbydende badeværelse.
Huset er beliggende på en nem grund udlagt som solrig græsplæne. Grunden skråner mod vest hvilket sikrer et godt solindfald samt et skønt vue over områder fra ejendommen. Mod syd og vest er der et kæmpestort træterrasseanlæg, som suppleres af mindre træterrasse mod vest. Det store terrasseanlæg har flere overdækninger, hvilket sikrer at udelivet kan nydes selv når vejret ikke arter sig. I havens nordøstlige hjørne findes fritliggende udhusbygning og ud mod den lille vej, stort parkeringsareal belagt med granitskærver.
Beliggenheden er yderst fredelig - i lukket vejområde og for enden af lille, blind vej. Fra ejendommen leder områdets små veje og stier de godt 1.200 m til stranden. I gåafstand fra ejendommen er der flere store naturområder, som indbyder til skønne traveture på alle tider af året.
Ejendommen indeholder:
Lys opholdsstue med brændeovn og varmepumpe, spiseplads samt alkove/legeområde afskærmet af halvvæg. Pænt køkken med god skabsplads, alt i hvidevarer samt lyse elementer og træbordplader. Fra både køkken og stue er der udgang til det store terrasseanlæg. Indbydende, nyere badeværelse ned glasafskærmet bruseniche og gulvvarme i flisegulv. Entre med god garderobeplads og vaskesøjle. Rummeligt forældresoveværelse samt godt gæste-/børneværelse. Ved stuen er der endnu et værelse, der uden problemer kan inddrages som en del af stuen, hvis man ønsker mere plads her.
Charmerende fritidsbolig i den klassiske sommerhusstil med sortmalet træbeklædning og hvide sprossevinduer. Huset ligger på en dejligt ugenert grund og har et stort, sydvendt terrasseanlæg. Interiøret er lyst og indbydende med nydeligt køkken og pænt badeværelse.
Sortmalet EBK-fritidshus i fredelige omgivelser og med gåafstand til stranden. Lyst og indbydende interiør med store vinduespartier. Pragtfuld grund med smukke beplantninger og skønne lækroge. Sydvendt terrasse samt ekstra sovepladser i stort anneks.
Stor, højtliggende og helårsanvendelig fritidsbolig i fredeligt, lukket vejområde. Stor, sydskrånende grund hvor god randbeplantning skaber et helt ugenert miljø i haven. Huset har et lyst og indbydende interiør og er omgivet af flere terrasser.
Stor, helårsanvendelig fritidsbolig med et indbydende interiør. Huset er opgraderet i de senere år med bl.a. nye døre og vinduer, nye gulve og nyt køkken. Ejendommen er beliggende på en stor grund, udlagt som naturgrund med varierede beplantninger.