I yderst fredelige omgivelser ligger denne flotte fritidsbolig fra 2002 med i alt 5 soveværelser og to stuer i fritidshus og anneks. Huset har overalt loft til kip, skønt lysindfald gennem flere ovenlys, hvidtonede vægge og lofter samt lyse trægulve. Det nybyggede anneks har ligeledes loft til kip, hvidtonede vægge og lofter samt lyse gulve. I huset er den store stue det naturlige samlingspunkt, der suppleres af stort køkken, tre soveværelser og badeværelse. Det indbydende anneks er med sin stue og to værelser perfekt til overnattende gæster eller besøgende i flere dage.
Huset er omgivet af en dejlig, solrig grund, der henligger som nem græsplæne med enkelte spredte buske og træer. Haven kan nyder fra stor, afskærmet og delvist overdækket træterrasse mod syd. Denne suppleres af endnu en stor træterrasse mod nord ligesom at det store anneks har egen træterrasse. I forbindelse med huset er der desuden stort, flisebelagt parkeringsareal samt fritliggende udhusbygning.
Ejendommen har en yderst fredelig beliggenhed, i anden række til de åbne marker og for enden af blind vej. Herfra er der godt 1.100 m til stranden, en tur der kan tilbagelægges via områdets små sommerhusveje og stier. Til Smidstrup, med dagligvarebutikker, iskiosker og pizzeria, er der ca. 1.500 m.
Ejendommen indeholder:
Stor, højloftet opholdsstue med ovenlys, brændeovn, varmepumpe samt udgang til overdækket terrasse. Stort køkken med spiseplads og udgang til nordvendt terrasse. Tre gode soveværelser, det ene med ovenlys. Stort badeværelse med glasafskærmet bruseniche, spabad, sauna samt gulvvarme i flisegulv. I det fritliggende anneks er der to gode soveværelser samt lys opholdsstue med fløjdøre til terrassen.
Stor, velisoleret fritidsbolig med den smukkeste udsigt over landskabet mod syd. Kun få skridt fra Gilbjerg Hoveds skønne, fredede natur, hvorfra der er sti til Gilleleje centrum. Nem grund, udlagt som solrig græsplæne med lidt spredte træer og buske.
Direkte til fredet natur med smukke gravhøje ligger denne store, indbydende fritidsbolig. Dejlig, solrig grund udlagt som nem græsplæne med spredte beplantninger. Omkring huset er der store træterrasser med udespa, charmerende anneks samt carport med udhus.
På en helt unik natur/skovgrund, med masser af smukke beplantninger, ligger denne indbydende fritidsbolig. Omgivelserne er meget fredelige, lille, blind grusvej kun godt 800 m fra stranden. Interiøret er lyst og indbydende med flot køkken og pænt bad.
Flot fritidsbolig i skønt, lukket vejområde ikke langt fra stranden. Fritidshuset fremstår indbydende, med pænt køkken og bad samt med en veldisponeret indretning. Den nemme grund er dejligt solrig og kan nydes fra stort, sydvendt træterrasseanlæg.