På lille, stille grusvej ligger denne velholdte og veldisponerede fritidsbolig. Huset er oprindeligt fra 1969 men i de nuværende ejeres tid opgraderet med bl.a. ny tagbelægning, nye vinduer og døre, nyt badeværelse og nyt køkken. Husets fine indretning har givet plads til hyggelig stue med spiseplads, stort, åbent køkken, tre soveværelser, to badeværelser og rummelig entre. Interiøret er lyst og venligt med hvidmalede vægge samt trælofter og trægulve. Masser af vinduespartier og flere ovenlys giver et skønt lysindfald i huset.
Huset er omgivet af en pragtfuld, parklignende grund på mere end 1.700 m2. Her er en dejlig blanding af solrig græsplæne og smukke beplantninger, heriblandt majestætiske træer og smukke Rododendrons. Haven kan nydes i fulde drag fra delvist overdækket fliseterrasse mod sydvest. I havens nordøstlige hjørne er der stor dobbeltcarport med indbygget udhus.
Ejendommen er beliggende i roligt, lukket vejområde kendetegnet ved små grusveje og masser af skøn natur. Fra huset er der kun 200 m til Rågelejes skønne strandpromenade med blåt flag og livredder i sommerferien. I Rågeleje er der desuden flere spisesteder samt den lokale købmand. Ønskes der mere byliv er der mindre end 10 km til henholdsvis Gilleleje og Tisvildeleje.
Ejendommen indeholder:
Hyggelig opholdsstue med varmepumpe og pejseindsats, spiseplads samt udgang til den sydvestvendte terrasse. Stort, delvist åbent køkken med god skabsplads, alt i hvidevarer samt udgang til haven mod øst. Rummeligt forældresoveværelse. To gode børne-/gæsteværelser. Stort, flot badeværelse med flisegulv, flisebeklædt bruseniche, vaskemaskine samt håndvask nedfældet i stort skabsarrangement. Endnu et pænt badeværelse med flisegulv og flisebeklædt bruseniche. Stor entre med flisegulv (evt. mulighed for at indrettet et 4. værelse).
Unik fritidsbolig med en spændende planløsning og et skønt, lyst interiør. Omkring huset er der kæmpestort fliseterrasseanlæg og en dejlig, ugenert grund. Huet har en yderst fredelig beliggenhed på lille, blind vej kun godt 750 m fra stranden.
For enden af lille, blind vej midt i den skønneste natur ligger dette store, indflytningsklare fritidshus. To stuer og fire soveværelser plus hems giver god plads til den store familie. Den ugenerte og solrige grund kan nydes fra stort fliseterrasseanlæg.
På en helt unik natur/skovgrund, med masser af smukke beplantninger, ligger denne indbydende fritidsbolig. Omgivelserne er meget fredelige, lille, blind grusvej kun godt 800 m fra stranden. Interiøret er lyst og indbydende med flot køkken og pænt bad.