Fritidshus - SOLGT

Hyggelig og indflytningsklar fritidsbolig på solrig grund

Indbydende og indflytningsklar fritidsbolig med sortmalet træbeklædning og hvide vinduespartier. Den velholdte ejendom har lyst og venligt interiør med loft til kip, hvide vægge og lofter samt lyse trægulve. Husets 44 m2 bolig er godt udnyttet med hyggelig stue, åbent køkken, to soveværelser samt badeværelse.
 
Grunden breder sig ud fra huset mod syd og vest og henligger som solrig græsplæne med lidt spredte træer og buske. Haven kan nydes i fulde drag fra velafskærmet og delvist overdækket terrasseanlæg mod syd og vest. Øst for fritidshuset er der fritliggende udhus samt anneks med ekstra sovepladser. I forbindelse med huset er der desuden indbygget udhus.
 
Huset er beliggende på lille, blind vej i fredeligt sommerhusområde, hvor småveje og stier leder de godt 1.300 m til stranden. Fra ejendommen er der desuden kun ca. 4 km til Gilleleje centrum med det hyggelige miljø omkring havnen og de mange spisesteder samt indkøbsmuligheder.
 
Ejendommen indeholder:
Lys stue med spiseplads, varmepumpe samt udgang til den overdækkede terrasse. Lyst køkken i åben forbindelse med stuen. To soveværelser. Badeværelse med bruseniche. Entre med garderobeplads og adgang til overdækket indgangsparti mod øst.

Ikke til salg
Boligareal
44 m2
Værelser
3
Byggeår
1977
Ejerudgift pr. md.
1.619
Grundareal
1.212 m2
Udhus
6 m2
Garage
-
Carport
-
Afstand til strand
ca. 1.300 m
Boliglån
vores

Lignende ejendomme