Villa

Hyggelig, stråtækt landvilla i smukke omgivelser

På lille, stille grusvej i udkanten af Blistrup er denne rummelige, stråtækte landvilla beliggende. Husets 186 m2 bolig suppleres i øvrigt af stor garage med mange muligheder. Huset er kendetegnet ved store, lyse rum fra hvilke der er en smuk udsigt over have, sø og omgivelser. Det hyggelige interiør har bl.a. blotlagte loftsbjælker og den veldisponerede indretning har giver plads til stort, flot køkken/alrum, pejsestue, godt bryggers, entre samt fire soveværelser og to badeværelser.

Huset er beliggende på en 7.000 m2 pragtfuld, parklignende grund med stor sø mod øst. Her er flere hyggelige lækroge omkring i den smukke have, der er kendetegnet ved et væld af smukke, varierede beplantninger. Fra stor, højtliggende træterrasse mod øst er der et skønt vue over haven, søen og landskabet. Denne terrasse suppleres af afskærmet fliseterrasse mod syd.

Fra den naturskønne beliggenhed er der kun ca. 700 m til Blistrup Skole og idrætsfaciliteter og samme korte afstand til daginstitutioner og dagligvareindkøb. 200 m fra ejendommen er der busforbindelse til Helsinge og Gilleleje.

Ejendommen indeholder:
Stueplan: Hyggelig opholdsstue med lyse trægulve, pejseindsats samt godt lysindfald gennem mange vinduespartier. Stort spisekøkken med lyse elementer, gulvvarme i flisegulv samt udgang til østvendt udsigtsterrasse. Rummeligt bryggers med god skabsplads, vaskesøjle, gulvvarme i flisegulv samt udgang til haven. Badeværelse med bruseniche, sauna samt flisegulv med gulvvarme. Soveværelse/kontor. Entre med trappe til 1. salen.
1. sal: Repos/mellemgang. Tre lyse soveværelser med loft til kip. Nydeligt badeværelse med bruseniche.
I ejendommens store garage forefindes bl.a. fyrrum samt badeværelse og gode disponible rum i den udnyttede tagetage.

Virkelig en ejendom, der med sine fantastiske omgivelser fortjener et besøg.

3.300.000 kr.
Energimærke
D
Boligareal
186 m2
Værelser
5
Byggeår
1972
Ejerudgift pr. md.
4.268
Grundareal
7.002 m2
Udhus
-
Garage
44 m2
Carport
-
Afstand til strand
ca. 2.500 m

kontakt mig venligst omkring denne sag

Bertel Krog

 Ejendomsmægleren må kontakte mig pr. mail med yderligere oplysninger