Fritidshus - SOLGT

Charmerende bjælkefritidshus kun 400 m fra stranden

Yderst charmerende bjælkehus med sprossevinduer og græstørv på tag. Husets interiør er meget hyggeligt med loft til kip, blotlagte loftsbjælker, lyse fyrretræsgulve samt hvidmalede lofter. Veldisponeret indretning giver bl.a. plads til tre gode soveværelser, pænt badeværelse samt stor opholdsstue i delvis åben forbindelse med køkken.

Den store grund er velafskærmet af randbeplantning mod naboer og dermed dejligt ugenert. Smukke beplantninger bryder den solrige græsplæne og giver dermed haven et parklignende præg. Haven kan nydes fra sydvendt træterrasse, som suppleres af delvist overdækket træterrasse mod vest. I forbindelse med huset findes indbygget udhus og ud mod den lille vej nybygget carport med indbygget udhus.

Huset er beliggende på en lille, stille grusvej kun 400 m fra stranden. Til Smidstrup, med dagligvarebutikker m.v., er der ca. 1.000 m og til busforbindelse mod Gilleleje ca. 200 m.

Ejendommen indeholder:
Lille entre med flisegulv. Pænt flisebadeværelse med flisebeklædt bruseniche, vaskemaskine samt håndvask nedfældet i skabsarrangement. Mellemgang. Lyst soveværelse med to enkeltsenge. Rummeligt forældresoveværelse med skabsvæg. Endnu et lyst soveværelse med to enkeltsenge. Nydeligt køkken i delvist åben forbindelse med rummelig opholdsstue. Stuen har spiseplads og brændeovn samt udgang til henholdsvis vestvendt og sydvendt terrasse. I forbindelse med huset findes desuden indbygget udhus fra hvilket der er adgang til forældresoveværelse.

Ikke til salg
Boligareal
76 m2
Værelser
4
Byggeår
1974
Ejerudgift pr. md.
2.350
Grundareal
1.524 m2
Udhus
-
Garage
-
Carport
25 m2
Afstand til strand
ca. 400 m
vores

Lignende ejendomme