Charmerende fritidshus med sortmalet træbeklædning og hvide vinduespartier. Husets stemningsfulde interiør er overalt lyst og venligt. De 65 veldisponerede m2 bolig indeholder stor opholdsstue, nyere køkken, to soveværelser samt pænt badeværelse. Desuden sydvendt træterrasse, afskærmet terrasse mod vest samt mulighed for ekstra sovepladser i anneksværelse. Fornuftige isoleringsforhold samt supplerende opvarmning med brændeovn og varmepumpe gør ejendommen anvendelig hele året rundt. Ejendommen er oprindeligt fra 1977, men løbende vedligeholdt og opgraderet, senest med nyt køkken, nyt tag samt ny træterrasse.
Den solrige hjørnegrund er velafskærmet mod naboer og vej. Grunden henligger som solrig, sydvendt græsplæne med god plads til leg og boldspil. Omkring på grunden findes enkelte spredte træer og buske, der skaber skyggefulde pletter omkring i haven. Fra nyere, sydvendt træterrasse er der et dejligt vue over den sydvendte have. Denne terrasse suppleres af vestvendt og delvist overdækket fliseterrasse. Herfra er der adgang til stor udhusbygning indeholdende redskabsrum samt anneksværelse med mulighed for ekstra sovepladser.
Fra den rolige beliggenhed i lukket vejområde er der godt 1.200 m til stranden, en tur der kan tilbagelægges via småveje og stier. Ved stranden findes også den store, fredede A.P. Møller Grund, der med sine 100.000 m2 skønne natur er et ideelt sted til gåture og afslapning.
Ejendommen indeholder:
Rummelig vinkelstue med brændeovn, varmepumpe, spiseplads samt udgang til både vestvendt terrasse og sydvendt terrasse. Pænt, lyst køkken i delvis åben forbindelse med stuen. To lyse soveværelser. Nydeligt badeværelse med flisebeklædt bruseniche og håndvask nedfældet i skabsarrangement. Entre/mellemgang. Indbygget, isoleret udhus med bl.a. vaskemaskine og tørretumbler.
Velholdt og helårsanvendelig fritidsbolig i fredelige omgivelser med cykleafstand til Gilleleje og kun godt 1.300 m til stranden. Huset fremstår lyst og venligt med stor stue, lyst køkken, tre soveværelser og pænt badeværelse. Grunden er nem og solrig.
Stor, helårsanvendelig fritidsbolig med et indbydende interiør. Huset er opgraderet i de senere år med bl.a. nye døre og vinduer, nye gulve og nyt køkken. Ejendommen er beliggende på en stor grund, udlagt som naturgrund med varierede beplantninger.
Hyggelig fritidsbolig på dejligt solrig hjørnegrund i fredelige omgivelser. Ejendommen har et skønt gårdhavemiljø med bl.a. udekøkken og der er ekstra sovepladser i to annekser. Interiøret er overalt indbydende og med godt lysindfald gennem store vinduespartier.
På en dejlig solrig grund godt 1.500 m fra stranden er denne helårsanvendelige fritidsbolig beliggende. Huset fremstår overalt lyst og med indbydende køkken og bad. Ejendommen er omgivet af store terrasser, hvorfra solen og haven kan nydes i fulde drag.