Rækkehus - SOLGT

Velholdt og indbydende rækkehus

130 m2 rummeligt og velindrettet to-plans rækkehus fra år 2000. Huset er overalt lyst og venligt med hvidmalede vægge og lofter samt lyse gulve. Ejendommen står i flot vedligeholdelsesstand og køkken samt badeværelser fremstår pæne og er holdt i neutrale nuancer. De 42 m2 af boligarealet er beliggende i underetagen, med egen indgang og eget badeværelse, og er således helt perfekt til f.eks. teenager-børn.
 
Husets nemme og overskuelige grund er orienteret mod sydvest og her er således et godt solindfald en stor del af dagen. Grunden henligger som pragtfuldt fliseterrasseanlæg med skønne hyggekroge og smukke beplantninger i flere bede. Mod øst giver hyggekrog på højtliggende svalegang mulighed for at fange morgensolen og nyde et skønt vue over omgivelserne, bl.a. lille sø på nabogrunden. Omkring rækkehusbebyggelsen (der består af i alt 8 enheder) er der store fællesarealer udlagt som solrig græsplæne, ligesom at der ud mod den lille, blinde vej er et stort, fælles parkeringsareal.
 
Ejendommen er beliggende centralt i Smidstrup med få minutters gang til dagligvareindkøb og offentlig transport. På trods af den centrale beliggenhed er omgivelserne fredfyldte, da ejendommen er trukket væk fra større veje og beliggende for enden af lille, blind vej. Et par minutter på cykel, eller en rask gåtur, bringer en til stranden, hvor der er stor, offentlig strandgrund med bl.a. badebro i sommersæsonen.
 
Ejendommen indeholder:
Stueplan: Stor, lys opholdsstue med spiseafdeling og skydedørsparti til den sydvestvendte terrasse. Lyst og indbydede køkken i åben forbindelse med stuen. Soveværelse. Flisebadeværelse med gulvvarme og brusekabine. Værelse/kontor med spindeltrappe til underetagen. Entre/mellemgang med udgang til østvendt svalegang.
Underetage: Stort værelse med trappe til stueplan samt udgang til flisegang modøst. Ekstra soveværelse/kontor. Rummeligt flisebadeværelse med brusekabine samt vaskemaskine og tørretumbler.

Ikke til salg
Energimærke
D
Boligareal
128 m2
Værelser
5
Byggeår
2002
Ejerudgift pr. md.
2.478
Grundareal
173 m2
Udhus
-
Garage
-
Carport
-
Afstand til strand
ca. 700 m
Boliglån