Fritidshus

Strandsiden - Stor, spændende fritidsbolig fra 2014

Imponerende fritidsbolig på lille, stille grusvej nær stranden. Eksteriøret er kendetegnet ved rene linjer, hvor mursten, sortmalet træbeklædning og tagpap med trekantlister skaber en skøn samhørighed med de naturskønne omgivelser. Interiøret har et yderst stilrent udtryk, hvor loft til kip giver en skøn følelse af rumlighed. Hvide vægge og lofter samt lyse gulve bidrager med at skabe et yderst indbydende indtryk. Store vinduespartier giver tillige et smukt lysindfald samt kig til den omgivende natur.

Grunden henligger som ren natur med et skovpræget udtryk. Omkring huset er der lysning, som tillader lys og luft at komme ned til ejendommen. Den øvrige del af grunden har en skøn blanding af små og store træer samt buske. Mod syd kan grunden nydes fra stor, flisebelagt terrasse. Denne suppleres af endnu en stor fliseterrasse mod nordvest. Nord for ejendommen er der desuden stort parkeringsareal ligesom at der på grunden er en udhusbygning, holdt i samme stil som fritidshuset.

Fra ejendommen leder de små, stille grusveje den korte tur til stranden. I nærområdet findes desuden de to store, fredede naturområder A.P. Møller Grunden og Rågegården.

Ejendommen indeholder:
Husets naturlige samlingspunkt er den skønne, lyse opholdsstue i åben forbindelse med det flotte, åbne køkken. Stuen har brændeovn og i forbindelse med køkkenet er der stor spiseplads samt udgang til sydvendt terrasse. De øvrige rum består af: Aktivitets-/legerum, eller alternativt ekstra stue, med udgang til sydvendt terrasse. Baderum med stor, sekspersoners spabad. Baderummet har store glasfløjdøre, så der kan åbnes helt op til den sydvendte terrasse. Entre/mellemgang med god skabsplads, vaskesøjle samt udgang til nordvestvendt terrasse. Fra gangen er der adgang til husets tre lyse soveværelser og det indbydende badeværelse.

En ejendom og en beliggenhed, der simpelthen må opleves!

4.750.000 kr.
Boligareal
125 m2
Værelser
5
Byggeår
2014
Ejerudgift pr. md.
4.321
Grundareal
2.261 m2
Udhus
-
Garage
-
Carport
-
Afstand til strand
ca. 250 m

kontakt mig venligst omkring denne sag

Morten Eriksson Bergerud

 Ejendomsmægleren må kontakte mig pr. mail med yderligere oplysninger