Flot og indflytningsklar fritidsbolig med indbydende interiør og en veldisponeret indretning. Huset har loft til kip samt et skønt lysindfald gennem store vinduespartier. I stue og værelser er der lyse fyrretræsgulve og vægge samt lofter er overalt hvidtonede. Stor opholdsstue og åbent køkken danner et naturligt midtpunkt i huset og suppleres af tre værelser og to badeværelser - det ene med spabad.
Den nemme hjørnegrund har et rigtigt godt solindfald og haven er udlagt som græsplæne med spredte beplantninger. Haven kan nydes fra stort træterrasseanlæg, der breder sig ud mod syd og vest. Den vestlige del af terrassen er delvist overdækket og med spotlys. Mod øst er der endnu en terrasse, hvor morgensolen kan fanges. Ud mod Egehøvs-Åsen er der stort parkeringsareal belagt med granitskærver. Dette giver adgang til carport, holdt i samme stil som fritidshuset.
Ejendommen har en skøn beliggenhed på lille, lukket vej kun godt 200 m fra stranden. Her har den lokale grundejerforening egen strandgrund med borde og bænke samt badebro i sommerhalvåret. I lokalområdet er der desuden flere skønne naturområder, der kan nydes på alle tider af året. Ønskes der mere byliv, er der godt 7 km til Gilleleje med det hyggelige miljø omkring torvet og havnen samt de mange spisesteder og specialbutikker.
Ejendommen indeholder:
Stor, lys opholdsstue med spiseplads, brændeovn samt udgang til den overdækkede del af terrasseanlægget og fløjdøre til den sydlige del af terrasseanlægget. Lyst, åbent køkken med varmepumpe, god skabsplads samt udgang til østvendt morgenterrasse. To store soveværelser med skabe. Godt børne-/gæsteværelse. Lækkert badeværelse med spabad, afskærmet bruseniche, spotlys i loft samt flisegulv med gulvvarme. Endnu et badeværelse med afskærmet bruseniche, vaskemaskine, spotlys i loft samt flisegulv med gulvvarme. Entre med flisegulv og garderobeplads.
Flot, nybygget fritidshus fra Planet Huse, ikke langt fra Gilleleje og med en smuk udsigt over de åbne marker. Solrig grund med sydvendt terrasse samt en veldisponeret indretning med bl.a. stue, køkken/alrum, tre soverum, hems, badeværelse og gæstetoilet.
Velindrettet fritidsbolig med skønt havkik og en dejlig beliggenhed i fredeligt, lukket vejområde med direkte adgang til friarealer og stranden. Huset har et indbydende interiør og haven har skøn terrasse samt rig mulighed for at nyde solen hele dagen.