Fritidshus - SOLGT

Indbydende fritidsbolig på dejlig, parklignende grund

På en af de højest beliggende grunde i området er denne indflytningsklare og helårsanvendelige fritidsbolig beliggende. Huset er oprindeligt fra 1969, men tilbygget i 2006, hvor de fleste vinduer blev skiftet ligesom der også kom nyt tag med ny isolering. Huset har et meget indbydende interiør med hvide vægge samt lyse lofter og gulve. Masser af vinduespartier samt ovenlys i stuen giver et skønt lysindfald samt et dejligt kig til den smukke grund. Husets store stue er i åben forbindelse med lyst køkken og suppleres af to gode soveværelser, pænt badeværelse samt entre.
 
Huset er højtliggende på den dejlige grund, der skråner let mod sydøst og henligger med et væld af smukke beplantninger. Mod sydvest giver skøn, afskærmet fliseterrasse rig mulighed for at nyde udelivet selv i blæsende stunder. Terrassen smyger sig videre omkring huset til mindre terrasse mod øst, hvor morgen- og formiddagssolen kan fanges. Fra terrasserne er der er smukt vue over haven og nærområdet samt en skøn følelse af "højt til loftet". Nordvest for huset er der stor, tør garage med dobbeltport. Sammenbygget med denne er der isoleret udhusbygning, som kan udnyttes på et væld af måder, da der bl.a. er både el, vand og afløb.
 
Fra ejendommen er der godt 1.300 m til stranden, en tur der kan tilbagelægges via områdets små hyggelige sommerhusveje og stier. Samme korte afstand er der til de to store, fredede naturområder A.P. Møller Grunden og Rågegården.
 
Ejendommen indeholder:
Stor, dejlig opholdsstue med varmepumpe, spiseplads samt udgang til sydvestvendt terrasse. Stuen har kig til haven gennem mange vinduespartier samt et skønt lysindfald gennem ovenlysvinduer. Lyst, åbent køkken med alt i hvidevarer. To gode, reelle soveværelser. Pænt flisebadeværelse med gulvvarme og spotlys i loft. Lille entre med flisegulv og spotlys i loft.

Ikke til salg
Boligareal
82 m2
Værelser
2
Byggeår
1969
Ejerudgift pr. md.
1.836
Grundareal
1.200 m2
Udhus
8 m2
Garage
-
Carport
-
Afstand til strand
ca. 1.300 m
Boliglån
vores

Lignende ejendomme