Rummelig, sortmalet fritidsbolig fra 2002 med et lyst og indbydende interiør. Her er hvidmalede vægge og lofter samt fyrretræsgulve, ligesom at der er et godt lysindfald gennem mange vinduespartier. Husets hjerte er den hyggelige opholdsstue med spiseafdeling samt nydeligt, åbent køkken. Derudover er der en rummelig entre, et pænt badeværelse og tre gode soveværelser, det ene med eget baderum.
Huset er beliggende på en hel ugenert og dejligt solrig grund. Haven har god, tæt randbeplantning mod naboer samt vej og henligger med naturpræget græsplæne med god plads til leg og boldspil. Omkring i haven er der spredte træer og buske, bl.a. stort æbletræ. Solen, og de fredelige omgivelser, kan nydes i fulde drag fra stort, sydvendt træterrasseanlæg i forbindelse med huset. Nord for fritidsejendommen findes desuden fritliggende udhusbygning.
Fra den fredelige beliggenhed leder områdets små, hyggelige sommerhusveje de godt 1.500 m til stranden. Indenfor gåafstand er der tillige masser af den skønne natur der kendetegner Udsholt Strand og Rågeleje, såsom A.P. Møller Grunden og Rågegården. Til dagligvareindkøb I Rågeleje er der kun lidt over 1.000 m og til offentlig transport mod Gilleleje og Helsinge ca. 500 m.
Ejendommen indeholder:
Lys opholdsstue med brændeovn og udgang til terrassen. Pænt, åbent køkken med træbordplader, flisegulv, spot i loft, god skabsplads samt stor spiseafdeling. Rummeligt soveværelse med eget baderum, hvor der er flisegulv med gulvvarme samt bruseniche med glassten ud mod soveværelset. Rummeligt soveværelse med skabe. Endnu et soveværelse, dette med udgang til terrassen. Nydeligt badeværelse med væghængt toilet, flisebeklædt bruseniche, spotlys i loft samt flisegulv med gulvvarme. Entre med spotlys i loft, god skabsplads samt flisegulv med gulvvarme.
I fredelige omgivelser og i anden række til de åbne marker ligger denne indbydende fritidsbolig. Husets 104 kvm. bolig suppleres af 28 kvm. nybygget anneks med stue og to soveværelser. Grunden er dejligt solrig og kan nydes fra flere store terrasser.
Indbydende, stråtækt fritidsbolig i fredelige omgivelser godt 1.000 m fra stranden. Skøn hjørnegrund med et væld af varierede beplantninger heraf mange stadsegrønne. Husets 71 m2 lyse bolig suppleres af ca. 20 m2 overetage med bl.a. ekstra sovepladser.
Gedigen og helårsanvendelig fritidsbolig nær de fredede områder ved Nakkehoved. Dejlig nem og solrig grund med spredte beplantninger, bl.a. Rododendrons, samt flere skønne terrasser. Lyst interiør med bl.a to store stuer, stort soveværelse og pænt, åbent køkken.
I fredeligt, lukket vejområde kun godt 700 m fra stranden ligger dette store og velindrettede Kalmar fritidshus fra 1993. Den skønne grund er dejligt ugenert, letskrånende mod sydvest og udlagt med lidt solrig græsplæne og ellers som ren naturgrund.