På en lille, blind vej er dette indbydende EBK-fritidshus fra år 2000 beliggende. Huset har et dejligt, lyst interiør med loft til kip og et godt lysindfald gennem store vinduespartier. Huset har en veldisponeret indretning hvor den store stue med alkove og åbent køkken suppleres af tre soveværelser, stort, lækkert luksusbadeværelse med spa og sauna samt gæstetoilet. Ejendommens to varmepumper og gode isoleringsforhold gør den yderst anvendelig på alle tider af året.
Haven henligger som nem og solrig græsplæne med enkelte spredte træer og buske samt lidt tættere beplantning i skel mod naboer. Huset er omgivet af stort, afskærmet og delvist overdækket terrasseanlæg. Dette suppleres af endnu en stor fliseterrasse, med udepejs, øst for huset. Her er således rig mulighed for at nyde solens stråler hele dagen lang. Ud mod den lille, blinde vej er der stort parkeringsareal med flisebelagt sti til huset. I haven findes desuden fritliggende udhus.
Fra den fredelige beliggenhed leder små, hyggelige stier og sommerhusveje de godt 1.200 m til stranden. I nærområdet er der desuden flere fredede naturområder, der lægger op til skønne gåture. Til offentlig transport mod Gilleleje og Helsinge er der ca. 400 m og til dagligvareindkøb i Blistrup godt 2 km.
Ejendommen indeholder:
Stor, lys opholdsstue med spiseplads, varmepumpe, afskærmet alkove samt udgang til terrasseanlægget. Lyst, åbent køkken med god skabsplads samt alt i hvidevarer. Luksusbadeværelse med spabad, stor sauna, vaskemaskine, bruseniche samt flisegulv med gulvvarme. Gæstetoilet. Tre soveværelser med skabe. Entre/mellemgang med varmepumpe og garderobeplads. Lille, indbygget udhus.
Rummelig, sortmalet fritidsbolig med et skønt lysindfald samt et lyst og indbydende interiør. Dejlig, ugenert grund udlagt som solrig græsplæne med enkelte træer og buske. Skønt træterrasseanlæg mod syd, hvor solen, samt freden og roen, kan nydes dagen lang.
På en dejlig solrig grund godt 1.500 m fra stranden er denne helårsanvendelige fritidsbolig beliggende. Huset fremstår overalt lyst og med indbydende køkken og bad. Ejendommen er omgivet af store terrasser, hvorfra solen og haven kan nydes i fulde drag.
Yderst indbydende fritidsejendom på en dejlig, solrig hjørnegrund. Huset har flot interiør med lækkert, åbent køkken, stor stue, tre soveværelser, badeværelse, gæstetoilet, entre og bryggers. Den ugenerte have kan nydes fra overdækket, sydvendt terrasse.
Hyggelig fritidsbolig med et stemningsfyldt og højloftet interiør. Huset er beliggende i fredelige omgivelser med gåafstand til stranden og fredede naturområder. Grunden er velbeplantet og med god, tæt randbeplantning samt fliseterrasser mod syd, øst og vest.