Ammekær 32,  Udsholt Strand



Stor, flot fritidsbolig i fredelige omgivelser

  • Sagsnummer 208979
  • Kontant 2.095.000
  • Byggeår / Ombygget 2002 / 2006
  • Boligareal  120 m2
  • Garage  - 
  • Carport -
  •     
  • Plantegning Klik her
  •  
  • Ejerudgift pr. md. 2.728
  • Antal soverum 4
  • Grundareal  1.202 m2
  • Udhus  - 
  • Afstand til strand ca. 800 m 


  • Beskrivelse


    120 m2 stor fritidsbolig, oprindeligt fra 2002 men om- og tilbygget i 2006. Tilbygningen består af to værelser, der er forbundet med hovedhuset af helt fantastisk glastilbygning med flere udgange til haven samt et smukt lysindfald. Husets interiør er overalt lyst og højloftet samt med skøn følelse af rumlighed. Mange vinduespartier giver et godt lysindfald, der, sammen med lyse trægulve samt hvidtonede vægge og lofter, medvirker til at skabe et hyggeligt og stemningsfyldt miljø. Stor stue med flot, åbent køkken danner et naturligt samlingspunkt i huset og suppleres af hele 4 soveværelser samt rummeligt badeværelse og gæstetoilet. Meget gode isoleringsforhold samt både brændeovn og varmepumpe gør tillige ejendommen yderst helårsanvendelig.

    Grunden er dejligt nem og udlagt som solrig græsplæne mod syd. God, tæt randbeplantning afskærmer mod naboer og vej, hvilket skaber et helt ugenert miljø omkring huset. Omkring i haven findes lidt spredte beplantninger bl.a. kirsebærtræer, solbærbuske og pæretræ, hvilket er medvirkende til at skabe lækroge og skyggefulde pletter. Haven kan nydes i fulde drag fra stor stenterrasse mod syd og vest, der ligeledes giver mulighed for at følge solens stråler fra morgen til aften.

    Huset er yderst fredeligt beliggende, i lukket vejområde og på lille, blind vej, hvor godt naboskab hersker. Til stranden er der godt 800 m og her har den lokale grundejerforening egen strandgrund med bl.a. badebro. Udover strandgrunden har grundejerforeningen også fællesarealer omkring lille sø, hvor der bl.a. afholdes Sankt Hans arrangementer.

    Ejendommen indeholder:
    Lys og højloftet opholdsstue med brændeovn, varmepumpe, spiseplads samt udgang til vestvendt terrasse. Flot, åbent køkken med sort opvaskemaskine, sort amerikaner køleskab, stilren, italiensk emhætte samt gulvvarme i flisegulv. Rummeligt badeværelse med flisebeklædt bruseniche, badekar samt gulvvarme i flisegulv. Gæstetoilet med gulvvarme i flisegulv. Soveværelse med dobbeltseng og skab. Mindre værelse med enkeltseng. Imponerende entre med skabe, gulvvarme i flisegulv samt et helt igennem fantastisk lysindfald gennem store glaspartier. To store, højloftede soveværelser med skabe. Lille, indbygget teknikrum med bl.a. vaskemaskine.



  Beliggenhed




Kontakt mig venligst omkring denne sag








  • Dine informationer vil selvfølgelig blive holdt fortroligt.

Din besked er nu blevet sendt!

Vi vil snarest besvare din henvendelse.